1 Krønikebog 21

¹Satan rejste sig mod Israel og tilskyndede David til at tælle Israels folk.

²Så David sagde til Joab og til folkets ledere, “Gå, tæl Israel fra Beersheba til Dan, og bring mig en rapport, så jeg kan kende deres antal.”

³Men Joab sagde, “Måtte Herren tilføje sit folk hundrede gange så mange, som de er! Men, min herre kongen, er de ikke alle min herres tjenere? Hvorfor søger min herre denne ting? Hvorfor skulle han bringe skyld over Israel?”

⁴Ikke desto mindre, kongens ord sejrede over Joab. Så Joab drog af sted og gik gennem hele Israel, og kom til Jerusalem.

⁵Joab gav David tallet på folketællingen af alle folket. Og hele Israel var 1.100.000 mænd, der drog sværd, og Juda var 470.000 mænd, der drog sværd.

⁶Men han talte ikke Levi og Benjamin med, fordi kongens befaling var afskyelig for Joab.

⁷Gud var utilfreds med denne handling, så Han bragte ulykke over Israel.

⁸Da sagde David til Gud, “Jeg har syndet meget ved at gøre denne ting. Men nu, tilgiv venligst din tjeners skyld, for jeg har handlet meget tåbeligt.”

⁹Herren gav derefter en besked til Gad, Davids seer,

¹⁰“Gå og tal til David og sig, ‘Dette siger Herren: Jeg tilbyder dig tre ting; vælg en af dem, som jeg vil gøre mod dig.’”

¹¹Så Gad kom til David og sagde til ham, “Dette siger Herren:

¹²‘Vælg for dig selv: enten tre års hungersnød, eller tre måneder, hvor du bliver fejet bort foran dine fjender, mens dine fjenders sværd indhenter dig, eller tre dage med Herrens sværd, en pest i landet, og Herrens engel, der ødelægger over hele Israels område.’ Nu beslutte, hvilket svar jeg skal bringe tilbage til Ham, der sendte mig.”

¹³David sagde til Gad, “Jeg er i stor nød; lad mig falde i Herrens hænder, for Hans barmhjertighed er meget stor. Men lad mig ikke falde i menneskehænder.”

¹⁴Så Herren sendte en pest over Israel, og halvfjerds tusinde mænd af Israel faldt.

¹⁵Og Gud sendte en engel til Jerusalem for at ødelægge det; men da han var ved at ødelægge det, så Herren og angrede ulykken, og sagde til den ødelæggende engel, “Det er nok; nu slap din hånd.” Og Herrens engel stod ved jebusitten Ornans tærskeplads.

¹⁶Da løftede David sine øjne og så Herrens engel stå mellem jord og himmel, med sit dragede sværd i sin hånd, strakt ud over Jerusalem. Og David og de ældste, dækket med sæk, faldt på deres ansigter.

¹⁷David sagde til Gud, “Var det ikke mig, der befalede at tælle folket? Ja, jeg er den, der har syndet og gjort meget ondt, men disse får, hvad har de gjort? Herre min Gud, lad venligst din hånd være mod mig og min fars hus, men ikke mod dit folk, så der ikke vil være en pest blandt dem.”

¹⁸Så instruerede Herrens engel Gad til at fortælle David at han skulle gå op og bygge et alter for Herren på jebusitten Ornans tærskeplads.

¹⁹Så David gik op efter Gads instruktion, som han talte i Herrens navn.

²⁰Ornan vendte sig om og så englen, og hans fire sønner, som var med ham, skjulte sig. Ornan tærskede hvede.

²¹Da David nærmede sig Ornan, så Ornan og så David, og gik ud fra tærskepladsen, og bøjede sig ned for David med ansigtet mod jorden.

²²Så sagde David til Ornan, “Giv mig stedet for tærskepladsen, så jeg kan bygge et alter for Herren på det; giv det til mig for den fulde pris, så pesten kan blive standset fra folket.”

²³Men Ornan sagde til David, “Tag det for dig selv; og må min herre kongen gøre, hvad der er godt i hans øjne. Se, jeg vil give okserne til brændofrene, tærskeslæderne til brændet, og hveden til afgrødeofferet; jeg vil give det hele.”

²⁴Dog sagde kong David til Ornan, “Nej, men jeg vil bestemt købe det for den fulde pris; for jeg vil ikke tage, hvad der er dit, til Herren, ej heller ofre et brændoffer, der ikke koster mig noget.”

²⁵Så betalte David Ornan seks hundrede sekel guld efter vægt for at købe stedet.

²⁶Derefter byggede David et alter for Herren der, og ofrede brændofre og fredsofre. Han kaldte til Herren, og Han svarede ham med ild fra himlen på brændofferalteret.

²⁷Så befalede Herren englen, og han lagde sit sværd tilbage i skeden.

²⁸Da David indså, at Herren havde svaret ham på jebusitten Ornans tærskeplads, ofrede han der.

²⁹På det tidspunkt var Herrens tabernakel, konstrueret af Moses i ørkenen, sammen med brændofferalteret, placeret på højen i Gibeon.

³⁰Men David kunne ikke gå foran det for at søge Gud, fordi han var bange for Herrens engels sværd.