2 Krønikebog 28

¹Ahaz var tyve år gammel, da han blev konge, og han regerede i seksten år i Jerusalem; og han gjorde ikke, hvad der var ret i Herrens øjne, som hans fader David havde gjort.

²I stedet fulgte han Israels kongers veje, og han lavede også støbte billeder til Baalerne.

³Desuden brændte han røgelse i Ben-Hinnoms dal, og brændte sine sønner i ilden, i overensstemmelse med de vederstyggeligheder, som de folk havde gjort, som Herren havde drevet ud foran Israels børn.

⁴Han ofrede og brændte røgelse på højene, på bakkerne og under hvert grønt træ.

⁵Derfor overgav Herren hans Gud ham til Arams konge; og de besejrede ham og førte mange af hans folk i eksil til Damaskus. Og han blev også overgivet til Israels konge, som påførte ham et stort nederlag.

⁶For Pekah, Remaljas søn, dræbte hundrede og tyve tusinde i Juda på én dag, alle tapre mænd, fordi de havde forladt Herren, deres fædres Gud.

⁷Og Zikri, en mægtig mand fra Efraim, dræbte Ma’aseja, kongens søn, Azrikam, lederen af huset, og Elkanah, den næstkommanderende til kongen.

⁸Og Israels sønner førte to hundrede tusinde af deres brødre, kvinder, sønner og døtre, bort som fanger; og de tog meget bytte fra dem og bragte byttet til Samaria.

⁹Men en Herrens profet ved navn Oded var til stede; han nærmede sig hæren, der vendte tilbage til Samaria, og sagde til dem: “Se, fordi Herren, jeres forfædres Gud, var utilfreds med Juda, har han overgivet dem i jeres hænder, og I har dræbt dem i et raseri, der har nået op til himlen.

¹⁰Og nu siger I, at I vil bringe Judas og Jerusalems sønner i underkastelse som mandlige og kvindelige slaver for jer selv? Se, er I ikke også skyldige over for Herren jeres Gud?

¹¹Så hør nu på mig og giv de fanger tilbage, som I tog fra jeres brødre, for Herrens brændende vrede er imod jer.”

¹²Da rejste nogle af Efraims sønners ledere sig—Azarja, Johanans søn, Berekja, Meshillemots søn, Jehizkija, Shallums søn, og Amasa, Hadlais søn—mod dem, der kom fra slaget,

¹³og sagde til dem, “I må ikke bringe fangerne herind, for I foreslår at påføre os skyld over for Herren, ved at tilføje til vores synder og vores skyld; for vores skyld er stor, og Herrens brændende vrede er imod Israel.”

¹⁴Så efterlod de væbnede mænd fangerne og byttet foran officererne og hele forsamlingen.

¹⁵Så rejste de mænd, der var udpeget ved navn, sig og tog fangerne, og de klædte alle deres nøgne fra byttet, gav dem tøj og sandaler, fodrede dem og gav dem drikke, salvede dem med olie, førte alle deres svage på æsler, og bragte dem til Jeriko, palmernes by, til deres brødre. Derefter vendte de tilbage til Samaria.

¹⁶I den periode henvendte kong Ahaz sig til Assyriens konger for at få hjælp.

¹⁷For igen var edomitterne kommet og havde angrebet Juda og ført fanger bort.

¹⁸Filistrene havde også invaderet lavlandets byer og Negev i Juda, og havde taget Bet-Shemesh, Aijalon, Gederot, Soko med sine landsbyer, Timna med sine landsbyer og Gimzo med sine landsbyer, og de bosatte sig der.

¹⁹For Herren bragte Juda lavt på grund af Ahaz, Israels konge, for han havde forårsaget uorden i Juda og var meget utro mod Herren.

²⁰Så kom Tilgat-Pilneser, Assyriens konge, imod ham og undertrykte ham i stedet for at støtte ham.

²¹Selvom Ahaz tog en del fra Herrens hus, fra kongens hus og officererne, og gav det til Assyriens konge, hjalp det ham ikke.

²²Nu i hans nød blev denne samme kong Ahaz endnu mere utro mod Herren.

²³For han ofrede til Damaskus' guder, som havde besejret ham, og sagde, “Fordi Arams kongers guder hjalp dem, vil jeg ofre til dem, så de vil hjælpe mig.” Men de blev hans og hele Israels fald.

²⁴Desuden, da Ahaz samlede Guds hus' redskaber, skar han Guds hus' redskaber i stykker; og han lukkede dørene til Herrens hus, og lavede altre til sig selv på hvert hjørne af Jerusalem.

²⁵I hver by i Juda oprettede han høje for at brænde røgelse til andre guder, og vakte Herrens, hans fædres Guds, vrede.

²⁶Hvad angår resten af hans handlinger og alle hans gerninger, fra de første til de sidste, se, de er nedskrevet i Judas og Israels kongers bog.

²⁷Så lagde Ahaz sig til hvile hos sine fædre, og de begravede ham i byen, i Jerusalem, for de bragte ham ikke ind i Israels kongers grave; og hans søn Ezekias blev konge i hans sted.