2 Korintherbrevet 1

¹Fra Paulus, en apostel af Kristus Jesus ved Guds vilje, og Timotheus, vores broder, Til Guds kirke i Korinth, sammen med alle de hellige i hele Akaja:

²Må I modtage nåde og fred fra Gud, vores Fader, og Herren Jesus Kristus.

³Lovet være Gud og vor Herre Jesu Kristi Fader, den barmhjertige Fader og kilde til al trøst,

⁴Som trøster os i alle vores trængsler, så vi kan trøste dem, der er i nød, med den trøst, vi selv modtager fra Gud.

⁵For ligesom vi rigeligt deler i Kristi lidelser, så flyder vores trøst over gennem Kristus.

⁶Men hvis vi møder trængsler, er det for jeres trøst og frelse; eller hvis vi bliver trøstet, er det for jeres trøst, som hjælper jer til tålmodigt at udholde de samme lidelser, vi oplever;

⁷Og vores håb for jer er urokkeligt, idet vi ved, at som I delagtiggøres i vores lidelser, så delagtiggøres I også i vores trøst.

⁸For vi ønsker ikke, at I skal være uvidende, brødre og søstre, om de trængsler, vi mødte i Asien, hvor vi blev belastet ud over vores evne til at udholde, så meget at vi endda fortvivlede over livet.

⁹Ja, vi følte, at vi havde modtaget dødsdommen, så vi ikke skulle stole på os selv, men på Gud, som oprejser de døde;

¹⁰Som reddede os fra en så farlig dødsfare, og vil fortsætte med at redde os. På Ham har vi sat vores håb, og Han vil endnu redde os,

¹¹Hvis I også deltager i at hjælpe os gennem jeres bønner, så der kan gives tak af mange personer på vores vegne for den gunst, der blev os til del gennem mange bønner.

¹²For vores stolthed er dette, vores samvittigheds vidnesbyrd, at vi i hellighed og guddommelig oprigtighed, ikke i verdslig visdom men i Guds nåde, har opført os i verden, og især over for jer.

¹³For vi skriver ikke andet til jer end det, I læser og forstår, og jeg håber, I vil forstå fuldt ud,

¹⁴Ligesom I også delvist forstod os, at vi er jeres grund til stolthed, ligesom I også er vores, på vores Herre Jesu dag.

¹⁵I denne tillid havde jeg oprindeligt til hensigt at besøge jer, så I kunne blive velsignet to gange;

¹⁶Det vil sige, at passere jeres vej ind i Makedonien, og igen fra Makedonien komme til jer, og ved jer blive hjulpet på min vej til Judæa.

¹⁷Derfor, var jeg ikke ubeslutsom, da jeg havde til hensigt at gøre dette, var jeg? Eller hvad jeg planlægger, planlægger jeg efter menneskelige standarder, så der med mig vil være både "Ja, ja" og "Nej, nej"?

¹⁸Men som Gud er trofast, er vores budskab til jer ikke en blanding af "Ja og nej."

¹⁹For Guds Søn, Kristus Jesus, som blev forkyndt blandt jer af os—af mig og Silvanus og Timotheus—var ikke en blanding af "Ja og nej," men har altid været "Ja" i Ham.

²⁰For alle Guds løfter finder deres "Ja" i Ham; derfor gennem Ham udtaler vi vores "Amen" til Guds ære.

²¹Det er Gud, der etablerer både os og jer i Kristus. Han har salvet os,

²²Som også satte sit segl på os og lagde sin Ånd i vores hjerter som en garanti.

²³Men jeg kalder Gud som mit vidne, at det var for at skåne jer, at jeg ikke vendte tilbage til Korinth.

²⁴Ikke at vi har herredømme over jeres tro, men vi arbejder med jer for jeres glæde; for i tro står I fast.