Amos' Bog 6

¹Ve dem, der er trygge i Zion, og dem, der føler sig sikre på Samarias bjerg, de fremtrædende mænd af den fornemste nation, til hvem Israels hus kommer.

²Gå over til Kalne og se, og gå derfra til store Hamat, gå så ned til Gat i Filisternes land. Er de bedre end jeres riger, eller er deres område større end jeres?

³I, som udsætter ulykkens dag og bringer voldens sæde nær.

⁴De, der ligger på senge indlagt med elfenben og strækker sig på deres sofaer, som spiser lam fra flokken og kalve fra stalden,

⁵som klimprer på harpen som David og opfinder instrumenter til sig selv,

⁶som drikker vin af skåle og salver sig med de fineste olier, men ikke har sørget over Josefs fald.

⁷Derfor skal de være de første, der går i eksil, og de, der strækker sig, skal ophøre med deres fest.

⁸Herren Gud har svoret ved sig selv, erklærer Herren, hærskarernes Gud: “Jeg afskyr Jakobs stolthed og hader hans fæstninger; derfor vil jeg overgive byen og alt, hvad der er i den.”

⁹Og det skal ske, hvis ti mænd bliver tilbage i ét hus, skal de dø.

¹⁰Og når en slægtning eller bedemand kommer for at bære knoglerne ud af huset og siger til en i husets inderste dele: “Er der nogen anden med dig?” og han siger: “Nej,” vil han svare: “Tys! Vi må ikke nævne Herrens navn.”

¹¹For se, Herren har givet befaling, og han vil knuse det store hus i stykker og det lille hus til grus.

¹²Løber heste på klippefremspring? Pløjer man havet med okser? Alligevel har I gjort retfærd til gift og retfærdighedens frugt til bitterhed—

¹³I, som glæder jer over Lo Debar og siger: “Er det ikke os, der har erobret Karnaim ved vores egen styrke?”

¹⁴“For se, jeg vil rejse en nation mod dig, Israels hus,” erklærer Herren, hærskarernes Gud, “og de vil undertrykke dig fra indgangen til Hamat til Arabas bæk.”