Prædikerens Bog 9

¹Jeg overvejede alt dette og fastslog, at de retfærdige, de vise, og deres gerninger er i Guds hænder. Alligevel ved ingen, om kærlighed eller had ligger foran dem.

²Alle deler den samme skæbne: de retfærdige og de onde, de gode og de dårlige, de rene og de urene, de, der ofrer, og de, der ikke gør. Som det er med de gode, så er det med synderen; den, der sværger en ed, er som den, der frygter at sværge.

³Dette er det onde i alt, hvad der sker under solen: den samme skæbne rammer alle. Desuden er menneskers hjerter fyldt med ondskab, og vanvid bor i deres hjerter, mens de lever, og derefter slutter de sig til de døde.

⁴For enhver, der er blandt de levende, er der håb; ja, en levende hund er bedre end en død løve.

⁵De levende ved, at de skal dø, men de døde ved ingenting; de har ingen yderligere belønning, og endda deres minde er glemt.

⁶Deres kærlighed, deres had, og deres iver er for længst forsvundet; aldrig igen vil de have del i noget, der sker under solen.

⁷Gå da, spis dit brød med glæde, og drik din vin med et glædeligt hjerte, for Gud har allerede godkendt dine gerninger.

⁸Sørg for, at dine klæder altid er hvide, og lad ikke olie mangle på dit hoved.

⁹Nyd livet med din elskede hustru alle de dage af dit forgæves liv, som Gud har givet dig under solen—alle dine forgæves dage. For dette er din del i livet og i dit arbejde under solen.

¹⁰Hvad end din hånd finder at gøre, gør det med al din kraft, for i Sheol, hvor du er på vej hen, er der hverken aktivitet, planlægning, viden eller visdom.

¹¹Jeg observerede igen under solen, at løbet ikke er for de hurtige, ej heller kampen for de stærke, ej heller kommer brød til de vise, eller rigdom til de kloge, eller gunst til de dygtige; men tid og tilfældighed overhaler dem alle.

¹²Ingen ved, hvornår deres tid vil komme: som fisk fanget i et forræderisk net, eller fugle fanget i en snare, således bliver mennesker fanget i en ond tid, når den pludselig falder over dem.

¹³Jeg så også dette eksempel på visdom under solen, og det imponerede mig meget:

¹⁴Der var en lille by med få indbyggere, og en stor konge kom imod den, omringede den og byggede store belejringsværker imod den.

¹⁵Inden i den boede en fattig, men vis mand, og han reddede byen ved sin visdom. Alligevel huskede ingen den fattige mand.

¹⁶Så jeg sagde, "Visdom er bedre end styrke." Ikke desto mindre er den fattige mands visdom foragtet, og hans ord bliver ikke længere hørt.

¹⁷De stille ord fra de vise bør høres mere end råbene fra en hersker blandt dårer.

¹⁸Visdom overgår krigsvåben, men en enkelt synder kan ødelægge meget godt.