Esters Bog 9

¹I den tolvte måned, måneden Adar, på den trettende dag, da kongens befaling og dekret skulle træde i kraft, den dag da jødernes fjender håbede at overmande dem, blev det omvendt, og jøderne fik overtaget over dem, der hadede dem.

²Jøderne samledes i deres byer i hele kong Xerxes' provinser for at angribe dem, der søgte at skade dem, og ingen kunne stå imod dem, for frygten for dem var faldet over alle folkene.

³Alle embedsmændene i provinserne, satraperne, guvernørerne og dem, der udførte kongens forretninger, støttede jøderne, fordi frygten for Mordokaj havde overmandet dem.

⁴Mordokaj var fremtrædende i kongens palads, og hans berømmelse spredte sig i provinserne, for han blev mere og mere magtfuld.

⁵Jøderne slog alle deres fjender ned med sværdet, dræbte og ødelagde dem, og de gjorde, som de ville, med dem, der hadede dem.

⁶Inden for borgen i Susa dræbte og ødelagde jøderne fem hundrede mænd.

⁷Parshandatha, Dalphon, Aspatha,

⁸Poratha, Adalia, og Aridatha,

⁹Parmashta, og Arisai, Aridai, og Vaizatha,

¹⁰de ti sønner af Haman, Hammedathas søn, som var en modstander af jøderne. Dog tog de ikke noget bytte.

¹¹På den dag blev antallet af dem, der blev dræbt i borgen i Susa, rapporteret til kongen.

¹²Kongen sagde til dronning Esther: “I borgen i Susa har jøderne dræbt og ødelagt fem hundrede mænd og de ti sønner af Haman. Hvad har de gjort i resten af kongens provinser? Nu, hvad er dit ønske? Det skal blive dig givet. Og hvad yderligere anmodning har du? Det skal blive gjort.”

¹³Esther svarede: “Hvis det behager kongen, lad jøderne i Susa få lov til at udføre dagens dekret også i morgen, og lad de ti sønner af Haman blive hængt på galger.”

¹⁴Så befalede kongen, at dette skulle gøres. Et dekret blev udstedt i Susa, og de hængte de ti sønner af Haman.

¹⁵Jøderne i Susa samledes igen på den fjortende dag i måneden Adar og dræbte tre hundrede mænd i Susa, men de lagde ikke deres hænder på byttet.

¹⁶I mellemtiden samlede resten af jøderne i kongens provinser sig for at forsvare sig selv og befri sig fra deres fjender, og de dræbte femoghalvfjerds tusinde af dem, der hadede dem, men de lagde ikke deres hænder på byttet.

¹⁷Dette fandt sted på den trettende dag i måneden Adar, og på den fjortende dag hvilede de og gjorde det til en dag med fest og glæde.

¹⁸Dog havde jøderne i Susa samlet sig på den trettende og fjortende dag, og på den femtende dag hvilede de og gjorde det til en dag med fest og glæde.

¹⁹Derfor fejrer jøderne i landområderne, som bor i landsbyer, den fjortende dag i måneden Adar som en dag med glæde og fest, en dag til at sende madgaver til hinanden.

²⁰Mordokaj nedskrev disse begivenheder og sendte breve til alle jøderne i kong Xerxes' provinser, både nær og fjern,

²¹for at etablere blandt dem en årlig fejring på den fjortende og femtende dag i måneden Adar

²²som den tid, da jøderne fik lettelse fra deres fjender, og måneden, hvor deres sorg blev vendt til glæde og deres klage til en dag med fest. De skulle fejre dem som dage med fest og glæde og give madgaver til hinanden og gaver til de fattige.

²³Så jøderne blev enige om at fortsætte den fejring, de havde begyndt, som Mordokaj havde skrevet til dem.

²⁴For Haman, Hammedathas søn, agagitten, alle jøders modstander, havde planlagt mod jøderne for at ødelægge dem og havde kastet pur, det vil sige loddet, for at forstyrre og ødelægge dem.

²⁵Men da sagen kom kongen for øje, udstedte han skriftlige ordrer om, at den onde plan, Haman havde udtænkt mod jøderne, skulle vende tilbage på hans eget hoved, og at han og hans sønner skulle hænges på galger.

²⁶Derfor blev disse dage kaldt Purim, fra ordet pur. På grund af alt, hvad der var skrevet i dette brev, og hvad de havde set og hvad der var sket med dem,

²⁷etablerede jøderne og gjorde det til en skik for dem selv, deres efterkommere og alle, der sluttede sig til dem, at fejre disse to dage hvert år, på den foreskrevne måde og på det fastsatte tidspunkt.

²⁸Disse dage skal huskes og fejres i hver generation, af hver familie, i hver provins og hver by. Og disse Purim-dage skal aldrig ophøre med at blive fejret af jøderne, ej heller skal mindet om dem forsvinde fra deres efterkommere.

²⁹Så skrev dronning Esther, Abihails datter, sammen med Mordokaj jøden, med fuld myndighed for at bekræfte dette andet brev om Purim.

³⁰Og Mordokaj sendte breve til alle jøderne i de 127 provinser i Xerxes' rige, indeholdende ord om fred og sandhed,

³¹for at etablere disse Purim-dage på deres bestemte tidspunkter, som Mordokaj jøden og dronning Esther havde fastsat for dem, og som de havde fastsat for sig selv og deres efterkommere vedrørende deres tider med faste og klage.

³²Esthers dekret bekræftede disse regler om Purim, og det blev nedskrevet i optegnelserne.