Ezekiels Bog 1

¹I det tredivte år, på den femte dag i den fjerde måned, mens jeg var blandt de landflygtige ved floden Kebar, blev himlene åbnet, og jeg så syner af Gud.

²På den femte dag i måneden, i det femte år af kong Jojakins eksil,

³kom Herrens ord til præsten Ezekiel, Buzis søn, ved floden Kebar i kaldæernes land. Der var Herrens hånd over ham.

⁴Mens jeg så, så jeg en stormvind komme fra nord, en stor sky med lyn, der flammede, og et stærkt lys omgav den. I midten af ilden var noget som glødende metal.

⁵I ilden var der skikkelser, der lignede fire levende væsener, og de havde en menneskelignende form.

⁶Hver havde fire ansigter og fire vinger.

⁷Deres ben var lige, og deres fødder var som en kalvs, skinnende som poleret bronze.

⁸Under deres vinger på deres fire sider var menneskehænder. Alle fire havde ansigter og vinger.

⁹Deres vinger rørte ved hinanden; de vendte sig ikke, når de bevægede sig, hver gik lige frem.

¹⁰Deres ansigter var sådan: hver havde et menneskeansigt, et løveansigt på højre side, et okseansigt på venstre side, og et ørneansigt.

¹¹Sådanne var deres ansigter. Deres vinger var spredt ud ovenover; hver havde to vinger, der rørte ved et andet væsen, og to, der dækkede deres kroppe.

¹²Hver gik lige frem; hvor ånden ville gå, gik de, uden at vende sig, mens de gik.

¹³Udseendet af de levende væsener var som brændende kul af ild, som fakler. Ilden bevægede sig blandt væsenerne, og lyn blinkede fra den.

¹⁴Væsenerne fløj frem og tilbage som lyn.

¹⁵Mens jeg betragtede de levende væsener, bemærkede jeg et hjul på jorden ved siden af hvert væsen med dets fire ansigter.

¹⁶Udseendet af hjulene var som glitrende topas, og alle fire så ens ud. De syntes at være lavet som et hjul inden i et hjul.

¹⁷Når de bevægede sig, gik de i en af de fire retninger uden at skulle vende sig, mens de bevægede sig.

¹⁸Deres fælge var høje og frygtindgydende, og fælgene på alle fire var fulde af øjne hele vejen rundt.

¹⁹Når de levende væsener bevægede sig, bevægede hjulene ved siden af dem sig; og når væsenerne steg op fra jorden, steg hjulene også op.

²⁰Hvor ånden ville gå, gik de, og hjulene ville stige op sammen med dem, for ånden i de levende væsener var i hjulene.

²¹Når væsenerne bevægede sig, bevægede hjulene sig; når de stod stille, stod hjulene stille; og når de steg op fra jorden, steg hjulene op med dem, for ånden i de levende væsener var i hjulene.

²²Over hovederne på de levende væsener var der noget, der lignede en udstrakt flade, glitrende som krystal, bredt ud over deres hoveder.

²³Under fladen var deres vinger strakt ud lige, den ene mod den anden; hver havde to vinger, der dækkede dens krop.

²⁴Når væsenerne bevægede sig, hørte jeg lyden af deres vinger, som bruset af strømmende vand, som den Almægtiges stemme, som lyden af en hær. Når de stod stille, sænkede de deres vinger.

²⁵Så kom der en stemme ovenfra fladen over deres hoveder, mens de stod med sænkede vinger.

²⁶Over fladen over deres hoveder var der noget som en trone, der lignede lapis lazuli, og på tronen højt oppe var der en skikkelse som et menneske.

²⁷Jeg så, at fra hvad der syntes at være hans talje opad, så han ud som glødende metal, som om fyldt med ild, og derfra nedad så han ud som ild, og et strålende lys omgav ham.

²⁸Stråleglansen omkring ham var som udseendet af en regnbue i skyerne på en regnvejrsdag. Dette var udseendet af Herrens herligheds lignelse. Da jeg så det, faldt jeg på mit ansigt, og jeg hørte stemmen af en, der talte.