Ezekiels Bog 31

¹I det ellevte år, i den tredje måned, på den første dag, kom Herrens budskab til mig:

²“Menneskesøn, sig til Farao, kongen af Egypten, og til hans skarer, ‘Hvem kan sammenlignes med dig i din storhed?

³Se, Assyrien var som en ceder i Libanon, med dejlige grene, der gav skygge til skoven, og tårnede højt, dens top blandt skyerne.

⁴Vandene nærede den, de dybe kilder fik den til at vokse høj. Dens strømme flød omkring dens plantested og sendte kanaler til alle markens træer.

⁵Således rejste den sig højere end alle markens træer; dens grene blev mange, og dens grene strakte sig langt på grund af de rigelige vande, da den spredte dem ud.

⁶Alle himlens fugle byggede rede i dens grene, og under dens grene fødte alle markens dyr; alle de store nationer boede under dens skygge.

⁷Den var storslået i sin storhed, med sine vidtstrakte grene; for dens rødder nåede til rigelige vande.

⁸Cederne i Guds have kunne ikke måle sig med den, ej heller kunne enebærtræerne matche dens grene, ej heller kunne platantræerne sammenlignes med dens grene— intet træ i Guds have kunne måle sig med dens skønhed.

⁹Jeg gjorde den smuk med mangfoldigheden af dens grene, og alle Edens træer i Guds have misundte den.

¹⁰“‘Derfor siger den suveræne Herre: Fordi den blev ophøjet i højde, og satte sin top blandt skyerne, og dens hjerte blev stolt i sin ophøjethed,

¹¹overgav jeg den til nationernes hersker, for at han kunne behandle den efter dens ondskab. Jeg kastede den bort.

¹²Udenlandske tyranner fra nationerne fældede den og efterlod den; dens grene faldt på bjergene og i alle dalene, dens grene lå brudt i alle landets kløfter. Alle jordens folk forlod dens skygge og forlod den.

¹³Alle himlens fugle slog sig ned på dens faldne stamme, og alle markens dyr søgte ly blandt dens grene.

¹⁴Således vil ingen andre træer ved vandene nogensinde stolt tårne sig i højde, ej heller sætte deres toppe blandt skyerne, ej heller vil deres velvandede mægtige stå højt i deres højde. For de er alle overgivet til døden, til jorden nedenunder, blandt dødelige, der stiger ned i graven.

¹⁵“‘Dette siger den suveræne Herre: På den dag, det steg ned til Sheol, bragte jeg sorg over det; jeg dækkede de dybe kilder for det, og holdt dets strømme tilbage. Dets rigelige vande blev holdt tilbage, og jeg fik Libanon til at sørge over det, og alle markens træer visnede bort.

¹⁶Jeg fik nationerne til at skælve ved lyden af dets fald, da jeg bragte det ned til Sheol med dem, der stiger ned i graven. Da blev alle de velvandede træer i Eden, de udvalgte og bedste i Libanon, trøstet i jorden nedenunder.

¹⁷De gik også ned til Sheol med det, til dem, der blev dræbt af sværdet, sammen med dem, der var dets styrke, som boede i dets skygge blandt nationerne.

¹⁸“Hvem blandt Edens træer kan du sammenlignes med i herlighed og storhed? Alligevel vil du blive bragt ned med Edens træer til jorden nedenunder; du vil ligge blandt de uomskårne, med dem, der blev dræbt af sværdet. Dette er Farao og alle hans horder, erklærer den suveræne Herre.”