Ezras Bog 9

¹Efter at disse sager var afsluttet, kom embedsmændene hen til mig og sagde: “Israels folk, inklusive præsterne og levitterne, har ikke holdt sig adskilt fra de omkringliggende folk og deres vederstyggeligheder, såsom kana'anæerne, hittitterne, perizzitterne, jebusitterne, ammonitterne, moabitterne, egypterne og amoritterne.

²De har taget nogle af deres døtre til hustruer for sig selv og deres sønner, og således blandet den hellige slægt med landenes folk. Ja, lederne og embedsmændene har været de første i denne troløshed.”

³Da jeg hørte dette, sønderrev jeg mit klædebon og min kappe, rev hår ud af mit hoved og skæg, og satte mig ned fuldstændig forfærdet.

⁴Da samlede alle sig omkring mig, som skælvede for Israels Guds ord, på grund af de landflygtiges troløshed, og jeg forblev forfærdet indtil aftenofferet.

⁵Ved tiden for aftenofferet rejste jeg mig fra min selvfornedrelse, med mit klædebon og min kappe sønderrevet, og faldt på mine knæ, udbredte mine hænder til Herren min Gud;

⁶og jeg bad: “Åh min Gud, jeg er for skamfuld og ydmyget til at løfte mit ansigt op til Dig, min Gud, for vore misgerninger er steget over vore hoveder, og vor skyld har nået op til himlene.

⁷Fra vore forfædres dage til denne dag har vor skyld været stor. På grund af vore synder er vi, vore konger og vore præster blevet overgivet i hænderne på landenes konger, til sværdet, til fangenskab, til plyndring og til vanære, som det er tilfældet i dag.

⁸Men nu, for et kort øjeblik, har Herren vor Gud vist os nåde ved at efterlade os en rest og give os et sikkert fodfæste på Hans hellige sted, så at vor Gud kan oplyse vore øjne og give os lidt lindring i vor trældom.

⁹For selvom vi er slaver, har vor Gud ikke forladt os i vor trældom. Han har udstrakt venlighed mod os i perserkongernes øjne, givet os nyt liv til at genopbygge vor Guds hus og genoprette dets ruiner, og har givet os en mur af beskyttelse i Juda og Jerusalem.

¹⁰“Og nu, vor Gud, hvad kan vi sige efter dette? For vi har virkelig forladt Dine bud,

¹¹som Du gav gennem Dine tjenere profeterne, og sagde: ‘Det land, I er på vej ind for at besidde, er et land besmittet af landenes folks urenhed, med deres vederstyggeligheder, der fylder det fra den ene ende til den anden.

¹²Derfor skal I ikke give jeres døtre i ægteskab med deres sønner eller tage deres døtre til jeres sønner. Søg aldrig deres fred eller velstand, så I kan være stærke og nyde det gode af landet og efterlade det som en evig arv til jeres børn.’

¹³Efter alt, hvad der er kommet over os for vore onde gerninger og store skyld, da Du, vor Gud, har straffet os mindre end vore synder fortjente og har givet os en sådan rest som denne,

¹⁴skal vi igen bryde Dine bud og gifte os med de folk, der praktiserer sådanne vederstyggeligheder? Ville Du ikke blive vred på os til det punkt af ødelæggelse, så der ikke efterlades nogen rest eller overlevende?

¹⁵Åh Herre, Israels Gud, Du er retfærdig! Vi er i dag efterladt som en rest. Her står vi foran Dig i vor skyld, og på grund af den kan ingen af os stå i Din nærhed.”