Hebræerbrevet 1

¹I fortiden talte Gud til vores forfædre gennem profeterne på forskellige tidspunkter og på mange forskellige måder,

²men i disse sidste dage har Han talt til os gennem Sin Søn, som Han har udpeget til arving af alle ting, og gennem hvem Han også skabte universet.

³Sønnen er stråleglansen af Guds herlighed og det præcise billede af Hans væsen, og Han opretholder alle ting ved Sit mægtige ord. Efter at Han havde sørget for renselse for synder, satte Han sig ved Majestætens højre hånd i det høje.

⁴Således blev Han så meget mere ophøjet end englene, som det navn, Han har arvet, er mere fremragende end deres.

⁵For til hvilken af englene har Gud nogensinde erklæret, “Du er Min Søn; i dag er Jeg blevet Din Fader”? Eller igen, “Jeg vil være Hans Fader, og Han vil være Min Søn”?

⁶Og endnu en gang, når Gud introducerer Sin førstefødte til verden, proklamerer Han, “Lad alle Guds engle tilbede Ham.”

⁷Når Han taler om englene, siger Han, “Han gør sine engle til vinde, og sine tjenere til ildsluer.”

⁸Men om Sønnen siger Han, “Din trone, o Gud, er i evighed og evighed; en retfærdighedens scepter vil være dit riges scepter.

⁹Du har elsket retfærdighed og hadet uretfærdighed; derfor har Gud, din Gud, salvet Dig med glædens olie over dine ledsagere.”

¹⁰Han erklærer også, “I begyndelsen, Herre, grundlagde Du jordens fundamenter, og himlene er Dine hænders værk.

¹¹De vil forgå, men Du forbliver; de vil alle ældes som tøj.

¹²Du vil folde dem sammen som en kappe; som tøj vil de blive ændret. Men Du forbliver uforandret, og Dine år vil aldrig ende.”

¹³Til hvilken af englene har Gud nogensinde erklæret, “Sid ved Min højre hånd indtil Jeg gør Dine fjender til en skammel for Dine fødder”?

¹⁴Er ikke alle engle tjenende ånder, sendt ud for at tjene dem, der skal arve frelse?