Hoseas Bog 11

¹Da Israel var ung, elskede jeg ham, og fra Egypten kaldte jeg min søn.

²Jo mere de blev kaldt, desto mere veg de bort fra dem; de fortsatte med at ofre til Baalerne og tænde offerild for afguderne.

³Men det var mig, der lærte Efraim at gå, jeg bar dem i mine arme; men de indså ikke, at jeg helbredte dem.

⁴Jeg ledte dem med menneskers bånd, med kærlighedens bånd, jeg lettede åget fra deres kæber; og jeg bøjede mig ned og fodrede dem.

⁵De skal ikke vende tilbage til Egyptens land; men Assyrien skal være deres konge fordi de nægtede at vende tilbage til mig.

⁶Og sværdet skal hvirvle mod deres byer, og ødelægge deres orakelpræster, og fortære dem på grund af deres råd.

⁷Så mit folk er beslutsomt i at vende sig bort fra mig. Skønt de kalder på den Høje, er der ingen, der virkelig ophøjer ham.

⁸Hvordan kan jeg give dig op, Efraim? Hvordan kan jeg overgive dig, Israel? Hvordan kan jeg gøre dig som Adma? Hvordan kan jeg behandle dig som Zebojim? Mit hjerte er rørt i mig, min medfølelse er overstrømmende.

⁹Jeg vil ikke slippe min voldsomme vrede løs; jeg vil ikke ødelægge Efraim igen. For jeg er Gud og ikke et menneske, jeg er den Hellige iblandt jer, og jeg vil ikke komme i raseri.

¹⁰De vil følge Herren, han vil brøle som en løve; ja, han vil brøle, og hans børn vil komme skælvende fra vest.

¹¹De vil komme skælvende som fugle fra Egypten, og som duer fra Assyriens land; og jeg vil bosætte dem i deres hjem, siger Herren.

¹²Efraim omringer mig med løgne, og Israels hus med bedrag; Juda er også trodsig mod Gud, selvom jeg forbliver den Hellige, som er trofast.