Hoseas Bog 9

¹Glæd dig ikke, Israel, med jubel som folkene! For du har været utro mod din Gud; Du har elsket en skøges løn på alle tærskepladser.

²Tærskepladsen og vinpressen skal ikke brødføde dem, Og den nye vin skal skuffe dem.

³De skal ikke bo i Herrens land, Men Efraim skal vende tilbage til Egypten, Og i Assyrien skal de spise uren mad.

⁴De skal ikke udgyde drikofre af vin til Herren, Ej heller skal deres ofre behage Ham. Deres brød skal være som sørgebrød; Alle, der spiser det, skal blive urene, For deres brød skal være for dem selv alene; Det skal ikke komme ind i Herrens hus.

⁵Hvordan vil I klare jer på den fastsatte festdag Og på Herrens festdag?

⁶For se, de skal flygte på grund af ødelæggelse; Egypten skal tage dem ind, Memfis skal begrave dem. Ukrudt skal tage deres sølvskatte i besiddelse; Torne skal være i deres telte.

⁷Straffens dage er kommet, Gengældelsens dage er kommet; Lad Israel vide dette! Profeten anses for en tåbe, Den inspirerede person for en galning, På grund af din store ondskab, Og fordi din fjendtlighed er så stor.

⁸Efraim var en vægter med min Gud, en profet, Alligevel er der en fuglefængers snare på alle hans veje, Og der er kun fjendtlighed i hans Guds hus.

⁹De er gået så langt som til dybderne af fordærv, Som i Gibeas dage; Han vil huske deres skyld, Han vil straffe deres synder.

¹⁰Jeg fandt Israel som druer i ørkenen; Jeg værdsatte jeres forfædre som den tidligste frugt på figentræet i dets første sæson. Men de gik til Baal-peor for at hengive sig til skændsel, Og de blev lige så afskyelige for mig som alt det, de elskede der.

¹¹Hvad angår Efraim, vil deres pragt forsvinde som en fugl— Ingen fødsel, ingen graviditet, og ingen undfangelse!

¹²Selvom de opfostrer deres børn, Vil jeg dog berøve dem, indtil der ikke er én tilbage. Ve dem virkelig, når jeg forlader dem!

¹³Efraim, som jeg har set, Er plantet i en græsgang som Tyrus; Men Efraim er bestemt til at bringe sine børn ud til ødelæggelse.

¹⁴Giv dem, Herre—hvad vil Du give? Giv dem en aborterende livmoder og udtørrede bryster.

¹⁵Al deres ondskab er i Gilgal; Ja, jeg kom til at foragte dem der! På grund af deres onde gerninger Vil jeg drive dem ud af Mit hus! Jeg vil ikke længere værdsætte dem; Alle deres ledere er oprørere.

¹⁶Efraim er ramt, deres rod er udtørret, De vil ikke bære frugt. Selv om de føder, Vil jeg dræbe de dyrebare af deres livmoder.

¹⁷Min Gud vil forkaste dem Fordi de ikke har lyttet til Ham; Og de vil blive vandrere blandt nationerne.