Esajas Bog 1

¹Synet af Esajas, Amoz' søn, angående Juda og Jerusalem, som han så i de dage, da Uzzija, Jotam, Akaz og Hizkija var konger i Juda.

²Hør, I himle, og lyt, du jord; for Herren har talt: "Jeg har opfostret børn og opdraget dem, men de har gjort oprør imod mig.

³Oksen kender sin ejer, og æslet sin herres krybbe, men Israel kender ikke; mit folk forstår ikke."

⁴Ve det syndige folk, et folk tynget af misgerning, afkom af onde gerningmænd, børn der handler fordærvet! De har forladt Herren, de har foragtet Israels Hellige, de har vendt sig bort fra ham.

⁵Hvorfor skal I slås igen, når I fortsætter i jeres oprør? Hele hovedet er sygt, og hele hjertet er svagt.

⁶Fra fodsålen til hovedet er der intet sundt i det, kun blå mærker, striber og åbne sår; ikke presset ud, ikke forbundet, ikke lindret med olie.

⁷Jeres land er øde, jeres byer er brændt med ild; jeres marker bliver fortæret af fremmede lige foran jer; det er øde, som omstyrtet af fremmede.

⁸Zions datter er tilbage som en hytte i en vingård, som en skur i en agurkmark, som en by under belejring.

⁹Havde Hærskarers Herre ikke efterladt os nogle få overlevende, ville vi være blevet som Sodoma, vi ville have været som Gomorra.

¹⁰Lyt til Herrens budskab, I herskere i Sodoma; giv agt på vor Guds vejledning, I folk, der er som Gomorra!

¹¹"Hvad er jeres mange ofre for mig?" siger Herren. "Jeg har fået nok af brændofre af væddere og fedtet af velnærede kvæg; jeg har ingen glæde i blodet af tyre, lam eller geder.

¹²Når I kommer for at vise jer for mig, hvem har krævet dette af jer, denne trampen af mine forgårde?

¹³Bring ikke flere meningsløse ofre; røgelse er en vederstyggelighed for mig. Nymåner, sabbatter og sammenkomster—jeg kan ikke udholde misgerning og højtidelig forsamling.

¹⁴Jeres nymånefester og jeres bestemte højtider hader min sjæl; de er blevet en byrde for mig; jeg er træt af at bære dem.

¹⁵Når I breder jeres hænder ud i bøn, vil jeg skjule mine øjne for jer; selvom I beder mange bønner, vil jeg ikke lytte. Jeres hænder er fulde af blod.

¹⁶Rens jer, rens jeres handlinger. Fjern det onde i jeres gerninger fra mit syn. Hold op med at gøre ondt,

¹⁷Lær at gøre godt; søg retfærdighed, ret den undertrykkende; forsvar den faderløse, før enkenes sag.

¹⁸"Kom nu, lad os ræsonnere sammen," siger Herren. "Selvom jeres synder er som skarlagen, skal de blive hvide som sne; selvom de er røde som purpur, skal de blive som uld.

¹⁹Hvis I er villige og adlyder, skal I nyde landets goder;

²⁰men hvis I nægter og gør oprør, skal I falde for sværdet." For Herren har erklæret det.

²¹Hvordan er den trofaste by blevet utro! Hun, der var fuld af retfærdighed! Retfærdighed boede engang i hende, men nu mordere.

²²Dit sølv er blevet til affald, og din vin er blandet med vand.

²³Dine herskere er oprørere og kammerater med tyve; alle elsker bestikkelse og jagter belønninger. De forsvarer ikke den faderløse, og enkens sag kommer ikke for dem.

²⁴Derfor erklærer Herren, Hærskarers Herre, Israels Mægtige: "Ah, jeg vil få lettelse fra mine modstandere og hævne mig på mine fjender.

²⁵Jeg vil vende min hånd mod dig og grundigt rense bort din slagger og fjerne alle dine urenheder.

²⁶Jeg vil genoprette dine dommere som i begyndelsen, og dine rådgivere som i starten. Derefter skal du kaldes Retfærdighedens By, den Trofaste By."

²⁷Zion skal blive forløst med retfærdighed, og hendes angrende med retfærdighed.

²⁸Men de, der gør oprør og synder, skal blive knust sammen, og de, der forlader Herren, skal blive fortæret.

²⁹For de skal skamme sig over de ege, som I har ønsket, og I skal blive flove over de haver, som I har valgt.

³⁰For I skal blive som en eg, hvis blad falmer, og som en have uden vand.

³¹Den stærke mand skal blive til fnug, og hans værk til en gnist; begge skal brænde sammen, uden nogen til at slukke ilden.