Esajas Bog 22

¹En erklæring om Synets Dal: Hvad er der i vejen med jer nu, siden I alle er steget op på tagene?

²Du by fuld af støj, du larmende by, du by af jubel. Dine døde blev ikke dræbt med sværdet, og de omkom ikke i kamp.

³Alle dine ledere er flygtet sammen; de er blevet fanget uden brug af buen. Alle jer, der blev opdaget, blev taget til fange sammen, selvom I var flygtet langt væk.

⁴Derfor sagde jeg: "Vend jer fra mig; lad mig græde bittert. Forsøg ikke at trøste mig over mit folks ruin."

⁵For Herren, Hærskarernes Gud, har en dag med panik, trampen og forvirring i Synets Dal, en dag med nedbrydning af mure og råb til bjergene.

⁶Elam tager koggeret op, med vogne, infanteri og ryttere; Kir afdækker skjoldet.

⁷Dine bedste dale er fyldt med vogne, og ryttere har taget deres positioner ved byens porte.

⁸Herren har fjernet Judas beskyttelse, og den dag så I på våbnene i Skovhuset.

⁹I så, at bruddene i Davids bys mure var mange; I samlede vandene fra den Nedre Dam.

¹⁰I talte husene i Jerusalem og rev huse ned for at befæste muren.

¹¹I byggede et reservoir mellem de to mure til vandene fra den Gamle Dam, men I så ikke til ham, der lavede det, og I overvejede ikke ham, der planlagde det for længe siden.

¹²På den dag kaldte Herren, Hærskarernes Gud, jer til gråd, klage, barbering af hovedet og iførelse af sæk.

¹³Men i stedet er der glæde og fest, slagtning af kvæg og drab af får, spisning af kød og drikning af vin: "Lad os spise og drikke, for i morgen dør vi."

¹⁴Hærskarernes Herre har åbenbaret dette i mine ører: "Sikkert vil denne synd ikke blive tilgivet jer, før I dør," siger Herren, Hærskarernes Gud.

¹⁵Dette siger Herren, Hærskarernes Gud: "Gå, henvend dig til denne forvalter, til Shebna, som er ansvarlig for det kongelige hus:

¹⁶Hvilken ret har du her, og hvem har du her, siden du har hugget en grav til dig selv her, du, der hugger en grav på højden og udhugger et hvilested til dig selv i klippen?

¹⁷Se, Herren er ved at kaste dig voldsomt bort, du stærke mand. Han er ved at gribe dig fast

¹⁸og vikle dig stramt som en bold, for at blive kastet ind i et vidtstrakt land; der vil du dø, og der vil dine pragtfulde vogne være, en skændsel for din herres hus.

¹⁹Jeg vil fjerne dig fra din stilling, og du vil blive trukket ned fra din position.

²⁰Og på den dag vil jeg kalde på min tjener, Eliakim, Hilkias søn.

²¹Jeg vil klæde ham med din kappe og fastgøre dit bælte sikkert omkring ham, og jeg vil overdrage din myndighed til ham. Han vil være en far for Jerusalems indbyggere og for Judas hus.

²²Jeg vil sætte nøglen til Davids hus på hans skulder; hvad han åbner, kan ingen lukke, og hvad han lukker, kan ingen åbne.

²³Jeg vil drive ham som en nagle ind i et fast sted; han vil blive en ærestol for sin fars hus.

²⁴Al hans families herlighed vil hænge på ham: dens afkom og efterkommere—alle dens mindre kar, fra skålene til alle krukkerne.

²⁵På den dag," erklærer Hærskarernes Herre, "vil naglen, der er drevet ind i et fast sted, give efter; den vil blive skåret af og falde, og den byrde, der hænger på den, vil blive skåret ned, for Herren har talt."