Esajas Bog 33

¹Ve dig, ødelægger, som endnu ikke er blevet ødelagt; og dig, forræder, som endnu ikke er blevet forrådt! Når du afslutter din ødelæggelse, vil du blive ødelagt; når du ophører med din forræderi, vil du blive forrådt.

²Herre, vær nådig mod os; vi har ventet på dig. Vær vores styrke hver morgen, vores frelse i trængselstider.

³Ved lyden af din larm flygter folkene; når du rejser dig, spredes nationerne.

⁴Dit bytte samles som græshopper samles; som en sværm af græshopper skynder folk sig over det.

⁵Herren er ophøjet, for Han bor højt; Han har fyldt Zion med retfærdighed og ret.

⁶Han vil være stabiliteten i dine tider, en rigdom af frelse, visdom og kundskab; frygten for Herren er skatten.

⁷Se, deres modige mænd råber på gaderne; fredens sendebud græder bittert.

⁸Vejene ligger øde, rejsende er ophørt. Pagten er brudt, byerne er foragtede, og der er ingen hensyn til menneskeheden.

⁹Landet sørger og vansmægter, Libanon skammer sig og visner; Sharon er som en ørken, og Bashan og Karmel kaster deres blade.

¹⁰"Nu vil jeg handle," siger Herren. "Nu vil jeg blive ophøjet; nu vil jeg blive løftet op.

¹¹I undfanger avner, I føder strå; min ånde vil fortære jer som ild.

¹²Folkene vil blive brændt til kalk, som afskårne tjørnebuske sat i brand.

¹³De, der er fjernt, lyt til hvad jeg har gjort; og de, der er nær, anerkend min magt.

¹⁴Syndere i Zion er skrækslagne; skælven griber de gudløse: "Hvem blandt os kan bo med den fortærende ild? Hvem blandt os kan bo med evig brænden?"

¹⁵De, der vandrer retfærdigt og taler med integritet, som afviser uretfærdig vinding og ryster deres hænder fri for bestikkelse, som stopper deres ører for at høre om blodudgydelse og lukker deres øjne for at se ondskab—

¹⁶de vil bo på højderne, deres tilflugt vil være den uindtagelige klippe; deres brød vil blive leveret, og deres vand vil være sikkert.

¹⁷Dine øjne vil se kongen i hans skønhed og betragte et land, der strækker sig vidt.

¹⁸I dit hjerte vil du gruble over den tidligere frygt: "Hvor er den, der tæller? Hvor er den, der vejer? Hvor er den, der tæller tårnene?"

¹⁹Du vil ikke længere se et vildt folk, et folk med uforståeligt sprog, hvis sprog er ubegribeligt.

²⁰Se på Zion, vores festers by; dine øjne vil se Jerusalem, en fredelig bolig, et telt der ikke vil blive flyttet; dets pløkker vil aldrig blive trukket op, og ingen af dets reb vil blive brudt.

²¹Der vil Herren være vores majestætiske, et sted med brede floder og strømme, hvor ingen galej med årer vil gå, og ingen mægtig skib vil passere forbi.

²²For Herren er vores dommer, Herren er vores lovgiver, Herren er vores konge; han vil befri os.

²³Dit rigging hænger løst; det kan ikke holde masten fast, ej heller sprede sejlet. Da vil en overflod af bytte blive delt, og selv de halte vil bære bytte bort.

²⁴Ingen indbygger vil sige, "Jeg er syg"; folket, der bor der, vil få tilgivelse for deres misgerning.