Esajas Bog 53

¹Hvem har troet på det, vi hørte? Hvem har set Herrens stærke arm?

²Han voksede op foran ham som en spire, som et rodskud af tør jord. Han havde ingen skønhed eller pragt, som kunne drage os til ham, ingen udseende, som vi kunne ønske os.

³Han blev foragtet og vraget af mennesker, en smertens mand, kendt med lidelse. Som en, man skjuler ansigtet for, blev han foragtet, og vi regnede ham for intet.

⁴Dog tog han vore lidelser, bar vore smerter, men vi regnede ham for ramt, slået af Gud og plaget.

⁵Men han blev gennemboret for vore overtrædelser, knust for vore misgerninger; straffen, der bragte os fred, var over ham, og ved hans sår blev vi helbredt.

⁶Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver til sin vej; men Herren lod falde på ham den skyld, der lå på os alle.

⁷Han blev plaget og undertrykt, men han åbnede ikke sin mund; som et lam, der føres til slagtning, og som et får, der er stumt, mens det klippes, åbnede han ikke sin mund.

⁸Ved undertrykkelse og dom blev han taget bort. Hvem i hans slægt tænkte på, at han blev skåret af fra de levendes land? For mit folks overtrædelse blev han ramt.

⁹Han fik sin grav blandt de ugudelige, og hos den rige i sin død, skønt han ikke havde gjort nogen uret, og der ikke fandtes svig i hans mund.

¹⁰Men det var Herrens vilje at knuse ham og lade ham lide. Når han gør sit liv til et skyldoffer, skal han se afkom og leve længe, og Herrens vilje skal lykkes ved hans hånd.

¹¹Efter at han har lidt, skal han se livets lys og mættes; ved sin indsigt skal min retfærdige tjener retfærdiggøre mange, for han bærer deres misgerninger.

¹²Derfor vil jeg give ham del med de store, og han skal dele byttet med de stærke, fordi han udøste sit liv til døden og blev regnet blandt overtræderne. For han bar manges synd og gik i forbøn for overtræderne.