Jobs Bog 1

¹I landet Uz var der en mand ved navn Job; denne mand var uangribelig og retskaffen, frygtede Gud og undgik det onde.

²Job var velsignet med syv sønner og tre døtre.

³Hans ejendele omfattede syv tusind får, tre tusind kameler, fem hundrede par okser, fem hundrede æsler og en stor mængde tjenere. Han var den mest fremtrædende mand blandt alle folkene i Østen.

⁴Hans sønner holdt på skift fester i deres hjem på deres bestemte dag, og de inviterede deres tre søstre til at spise og drikke med dem.

⁵Når festdagene var ovre, sendte Job bud efter dem og helligede dem. Tidligt om morgenen bragte han et brændoffer for hver af dem, idet han tænkte: “Måske har mine børn syndet og forbandet Gud i deres hjerter.” Dette var Jobs faste skik.

⁶En dag kom Guds sønner for at fremstille sig for Herren, og Satan kom også iblandt dem.

⁷Herren spurgte Satan: “Hvor kommer du fra?” --- Satan svarede Herren: “Fra at strejfe omkring på jorden og vandre frem og tilbage på den.”

⁸Da sagde Herren til Satan: “Har du lagt mærke til min tjener Job? Der er ingen som ham på jorden; han er uangribelig og retskaffen, en mand som frygter Gud og skyr det onde.”

⁹Satan svarede Herren: “Frygter Job Gud for ingenting?”

¹⁰“Har du ikke sat en hæk omkring ham og hans husstand og alt, hvad han ejer? Du har velsignet hans hænders værk, og hans kvæg har bredt sig over landet.

¹¹Men ræk nu din hånd ud og rør ved alt, hvad han har, og han vil sikkert forbande dig lige op i ansigtet.”

¹²Herren sagde til Satan: “Godt, alt hvad han har, er i din magt, men du må ikke lægge hånd på ham selv.” Så forlod Satan Herrens nærvær.

¹³En dag, mens Jobs sønner og døtre spiste og drak vin i deres ældste brors hus,

¹⁴kom en budbringer og rapporterede til Job: “Okserne pløjede, og æslerne græssede i nærheden,

¹⁵da sabeerne angreb og tog dem væk. De slog tjenerne ihjel med sværdet, og jeg alene er undsluppet for at fortælle dig det.”

¹⁶Mens han stadig talte, kom en anden budbringer og sagde: “Guds ild faldt fra himlen og brændte fårene og tjenerne op, og jeg alene er undsluppet for at fortælle dig det.”

¹⁷Mens han stadig talte, kom en anden budbringer og sagde: “Kaldæerne dannede tre bander og plyndrede kamelerne og tog dem væk. De slog tjenerne ihjel med sværdet, og jeg alene er undsluppet for at fortælle dig det.”

¹⁸Mens han stadig talte, kom endnu en budbringer og sagde: “Dine sønner og døtre spiste og drak vin i deres ældste brors hus,

¹⁹da pludselig en mægtig vind fejede ind fra ørkenen og ramte husets fire hjørner, og det styrtede sammen over dem, og de er døde. Jeg alene er undsluppet for at fortælle dig det.”

²⁰Ved dette rejste Job sig, rev sin kappe i stykker og barberede sit hoved. Så faldt han til jorden og tilbad.

²¹Han erklærede, “Nøgen kom jeg fra min moders liv, og nøgen skal jeg vende tilbage dertil. Herren gav, og Herren tog; velsignet være Herrens navn.”

²²Gennem alle disse begivenheder syndede Job ikke eller anklagede Gud for noget forkert.