Jobs Bog 27

¹Så tog Job igen til orde og sagde,

²"Så sandt som Gud lever, som har nægtet mig ret, Og den Almægtige, som har fyldt min sjæl med bitterhed,

³Så længe jeg har liv i mig, Og den Almægtiges ånde i mine næsebor,

⁴Vil mine læber ikke tale falskhed, Ej heller vil min tunge udtale svig.

⁵Det er langt fra mig at sige, at I har ret; Indtil jeg dør, vil jeg ikke opgive min integritet.

⁶Jeg holder fast ved min retfærdighed og vil ikke lade den glide. Mit hjerte bebrejder mig ikke for nogen af mine dage.

⁷Lad min fjende være som den onde, Og min modstander som den uretfærdige.

⁸For hvad håb har den gudløse, når hans liv ender, Når Gud kræver hans liv?

⁹Vil Gud lytte til hans råb Når ulykke rammer ham?

¹⁰Vil han finde glæde i den Almægtige? Vil han påkalde Gud til alle tider?

¹¹Jeg vil lære jer om Guds magt; Jeg vil ikke skjule, hvad der er hos den Almægtige.

¹²Se, I har alle nu set det; Hvorfor taler I så om tomt vrøvl?

¹³Dette er skæbnen for en ond person fra Gud, Og den arv, som undertrykkere modtager fra den Almægtige:

¹⁴Skønt hans børn er mange, er de bestemt til sværdet; Og hans afkom vil ikke have nok brød.

¹⁵Hans overlevende vil blive begravet af pesten, Og deres enker vil ikke kunne sørge.

¹⁶Skønt han hober sølv op som støv, Og samler stoffer så rigeligt som ler,

¹⁷Må han samle det, men de retfærdige vil bære det, Og de uskyldige vil dele sølvet.

¹⁸Han bygger sit hus som et edderkoppespind, Eller et læskur lavet af en vægter.

¹⁹Han lægger sig rig, men aldrig igen; Han åbner sine øjne, og det er væk.

²⁰Rædsler overmander ham som en flod; En storm fejer ham bort om natten.

²¹Østvinden bærer ham bort, og han forsvinder; Den fejer ham ud af hans sted.

²²Den kaster sig mod ham uden nåde; Han vil sikkert forsøge at undslippe dens magt.

²³Folk vil klappe i hænderne ad ham, Og vil hvæse ad ham fra deres steder.