Jonas Bog 4

¹Men Jonas fandt dette meget utilfredsstillende, og han blev vred.

²Han bad til Herren: “Er det ikke, hvad jeg sagde, Herre, da jeg stadig var i mit eget land? Det er derfor, jeg forsøgte at forhindre det ved at flygte til Tarshish. Jeg vidste, at du er en nådig og barmhjertig Gud, sen til vrede og rig på kærlighed, en Gud, der afholder sig fra at sende ulykke.

³Nu, Herre, tag venligst mit liv fra mig, for jeg vil hellere dø end leve.”

⁴Men Herren spurgte: “Er det rigtigt af dig at være vred?”

⁵Jonas gik ud og satte sig på et sted øst for byen. Der lavede han sig et læ, sad i dets skygge og ventede for at se, hvad der ville ske med byen.

⁶Så sørgede Gud Herren for en plante, og den voksede op over Jonas for at give skygge for hans hoved for at lindre hans ubehag, og Jonas var glad for planten.

⁷Men ved daggry næste dag sørgede Gud for en orm, som angreb planten, så den visnede.

⁸Da solen steg, sørgede Gud for en brændende østenvind, og solen slog ned på Jonas' hoved, så han blev svag. Han ønskede at dø og sagde: “Jeg vil hellere dø end leve.”

⁹Men Gud sagde til Jonas: “Er det rigtigt af dig at være vred over planten?” “Det er det,” svarede han. “Jeg er så vred, at jeg kunne dø.”

¹⁰Men Herren sagde: “Du har været bekymret for denne plante, selvom du ikke har arbejdet for den eller fået den til at vokse. Den sprang op natten over og gik til grunde natten over.

¹¹Og skulle jeg ikke have bekymring for den store by Nineve, hvor der er mere end 120.000 mennesker, der ikke kan kende deres højre hånd fra deres venstre, og også mange dyr?”