Josva 2

¹Så sendte Josva, Nuns søn, to mænd som spioner hemmeligt fra Shittim og sagde til dem: “Gå og udforsk landet, især Jeriko.” De gik og kom ind i huset hos en prostitueret ved navn Rahab, hvor de blev.

²Kongen af Jeriko fik besked: “Se, nogle mænd fra israelitterne er kommet her i nat for at udspionere landet.”

³Så sendte kongen af Jeriko en besked til Rahab og sagde: “Bring de mænd ud, som er kommet til dig og er gået ind i dit hus, for de er kommet for at udspionere hele landet.”

⁴Men kvinden havde taget de to mænd og skjult dem. Hun svarede: “Ja, mændene kom til mig, men jeg vidste ikke, hvor de var fra.

⁵Ved skumring, da det var tid til at lukke byporten, gik de ud. Jeg ved ikke, hvilken vej de gik. Forfølg dem hurtigt, for I kan indhente dem.”

⁶(Men hun havde taget dem op på taget og skjult dem under hørstængerne, som hun havde lagt ud på taget.)

⁷Så forfulgte mændene dem langs vejen til vadestederne ved Jordan, og så snart forfølgerne var gået ud, blev porten lukket.

⁸Før spionerne lagde sig for natten, gik hun op til dem på taget

⁹og sagde til dem: “Jeg ved, at Herren har givet jer dette land, og at en stor frygt for jer er faldet over os, så alle indbyggerne i landet er i fortvivlelse på grund af jer.

¹⁰Vi har hørt, hvordan Herren tørrede Det Røde Havs vand op foran jer, da I kom ud af Egypten, og hvad I gjorde ved Sihon og Og, de to amoritterkonger hinsides Jordan, som I fuldstændig ødelagde.

¹¹Da vi hørte om det, smeltede vores hjerter af frygt, og ingen mod var tilbage i nogen længere på grund af jer, for Herren jeres Gud er Gud i himlen ovenover og på jorden nedenunder.

¹²“Nu, sværg venligst ved Herren, at I vil vise godhed mod min familie, som jeg har vist godhed mod jer. Giv mig et sikkert tegn

¹³på, at I vil skåne livet for min far og mor, mine brødre og søstre, og alle der tilhører dem, og redde os fra døden.”

¹⁴Mændene forsikrede hende: “Vores liv for jeres! Hvis du ikke afslører denne sag, vil vi behandle dig venligt og trofast, når Herren giver os landet.”

¹⁵Så lod hun dem glide ned med et reb gennem vinduet, for hendes hus var en del af bymuren, så hun boede på muren.

¹⁶Hun rådede dem: “Gå til bakkerne, så forfølgerne ikke finder jer. Skjul jer der i tre dage, indtil de vender tilbage, og gå så jeres vej.”

¹⁷Mændene sagde til hende: “Denne ed, du fik os til at sværge, vil ikke binde os

¹⁸medmindre, når vi går ind i landet, du har bundet denne skarlagenrøde snor i vinduet, som du lod os glide ned igennem, og har samlet din far, mor, brødre og hele din familie i dit hus.

¹⁹Hvis nogen af dem går uden for dit hus på gaden, vil deres blod være på deres egne hoveder; vi vil ikke være ansvarlige. Men hvis nogen bliver skadet, som er hos dig i huset, vil deres blod være på vores hoved.

²⁰Men hvis du afslører denne sag, vil vi blive frigjort fra den ed, du fik os til at sværge.”

²¹Hun indvilligede, “Lad det være, som I siger.” Så sendte hun dem væk, og de drog af sted. Hun bandt derefter den skarlagenrøde snor i vinduet.

²²Da de forlod, gik de til bakkerne og blev der i tre dage, indtil forfølgerne havde søgt langs hele vejen og vendt tilbage uden at finde dem.

²³Så vendte de to mænd tilbage, steg ned fra bakkerne, krydsede over og kom til Josva, Nuns søn. De rapporterede til ham alt, hvad der var sket med dem.

²⁴De sagde til Josva: “Herren har helt sikkert givet hele landet i vores hænder; alle folkene er i fortvivlelse på grund af os.”