Dommernes Bog 16

¹Samson gik til Gaza og så en prostitueret der, og han tilbragte natten med hende.

²Folkene i Gaza fik at vide, “Samson er her.” De omringede stedet og lå på lur efter ham hele natten ved byporten, forblev tavse hele natten og sagde, “Ved daggry vil vi dræbe ham.”

³Samson lå indtil midnat, og så rejste han sig og greb dørene til byporten sammen med de to stolper og rev dem løs, bom og det hele. Han lagde dem på sine skuldre og bar dem til toppen af bakken overfor Hebron.

⁴Nogen tid senere blev han forelsket i en kvinde i Sorekdalen ved navn Dalila.

⁵Lederne af filistrene henvendte sig til hende og sagde, “Lok ham til at afsløre kilden til hans store styrke og hvordan vi kan overmande ham, så vi kan binde ham og underkue ham. Hver af os vil give dig elleve hundrede sølvstykker.”

⁶Dalila spurgte Samson, “Fortæl mig venligst hemmeligheden bag din store styrke og hvordan du kan bindes og underkues.”

⁷Samson fortalte hende, “Hvis nogen binder mig med syv friske buestrenge, der ikke er tørret, vil jeg blive så svag som enhver anden mand.”

⁸Lederne af filistrene bragte hende syv friske buestrenge, der ikke var tørret, og hun bandt ham med dem.

⁹Med mænd skjult i rummet råbte hun, “Samson, filistrene er over dig!” Men han brød buestrengene lige så let som et stykke snor brister nær en flamme. Så hemmeligheden bag hans styrke blev ikke opdaget.

¹⁰Dalila sagde til Samson, “Du har gjort nar af mig og løjet for mig. Fortæl mig nu, hvordan du kan bindes.”

¹¹Han svarede, “Hvis nogen binder mig sikkert med nye reb, der aldrig har været brugt, vil jeg blive så svag som enhver anden mand.”

¹²Så Dalila tog nye reb og bandt ham med dem. Derefter, med mænd skjult i rummet, råbte hun, “Samson, filistrene er over dig!” Men han brød rebene af sine arme som tråde.

¹³Dalila sagde til Samson, “Hele denne tid har du gjort nar af mig og løjet for mig. Fortæl mig, hvordan du kan bindes.” Han sagde, “Hvis du væver de syv lokker af mit hår ind i stoffet på væven og fastgør det med nålen, vil jeg blive så svag som enhver anden mand.” Så mens han sov, vævede Dalila de syv lokker af hans hår ind i stoffet.

¹⁴Og hun fastgjorde det med nålen og råbte, “Samson, filistrene er over dig!” Han vågnede fra sin søvn og trak nålen og væven ud, med stoffet.

¹⁵Så sagde hun til ham, “Hvordan kan du sige, ‘Jeg elsker dig,’ når du ikke vil betro dig til mig? Dette er tredje gang du har gjort nar af mig og ikke fortalt mig hemmeligheden bag din store styrke.”

¹⁶Med vedholdende plagen pressede hun ham dag efter dag, indtil han var træt til døden.

¹⁷Så afslørede han alt for hende. “Ingen barberkniv har nogensinde rørt mit hoved,” sagde han, “for jeg har været en nasiræer, dedikeret til Gud fra min mors liv. Hvis mit hoved blev barberet, ville min styrke forlade mig, og jeg ville være så svag som enhver anden mand.”

¹⁸Da Dalila indså, at han havde fortalt hende alt, sendte hun bud til lederne af filistrene, “Kom tilbage en gang til; han har afsløret alt for mig.” Så lederne vendte tilbage med sølvet i deres hænder.

¹⁹Hun lullede ham i søvn på sit skød og kaldte på en mand til at barbere de syv lokker af hans hår. Således begyndte hun at underkue ham, og hans styrke forlod ham.

²⁰Hun råbte, “Samson, filistrene er over dig!” Han vågnede og tænkte, “Jeg vil gå ud som før og ryste mig fri.” Men han indså ikke, at Herren havde forladt ham.

²¹Filistrene greb ham, stak hans øjne ud, og bragte ham ned til Gaza. De bandt ham med bronzelenker og satte ham til at male korn i fængslet.

²²Dog begyndte håret på hans hoved at vokse igen efter det var blevet barberet.

²³Lederne af filistrene samlede sig for at ofre et stort offer til Dagon deres gud og for at fejre, idet de sagde, “Vores gud har givet Samson, vores fjende, i vores hænder.”

²⁴Da folket så ham, priste de deres gud og sagde, “Vores gud har givet vores fjende i vores hænder, han som ødelagde vores land og dræbte mange af os.”

²⁵Mens de var i højt humør, kaldte de på Samson for at underholde dem. Så de bragte ham fra fængslet, og han optrådte for dem. De placerede ham mellem søjlerne.

²⁶Samson sagde til tjeneren, der holdt hans hånd, “Placer mig, hvor jeg kan føle søjlerne, der understøtter templet, så jeg kan læne mig imod dem.”

²⁷Templet var fyldt med mænd og kvinder, og alle lederne af filistrene var der. På taget var der omkring tre tusinde mænd og kvinder, der så Samson optræde.

²⁸Så bad Samson til Herren, “Suveræne Herre, husk mig. Vær venlig, Gud, styrk mig bare en gang til, så jeg med et slag kan hævne mig på filistrene for mine to øjne.”

²⁹Samson rakte ud efter de to centrale søjler, som templet stod på, og støttede sig mod dem, sin højre hånd på den ene og sin venstre hånd på den anden.

³⁰Samson sagde, “Lad mig dø med filistrene!” Han skubbede med al sin magt, og templet kollapsede over lederne og alle folkene i det. Således dræbte han flere i sin død end han havde gjort i sit liv.

³¹Så kom hans brødre og hele hans fars familie ned for at hente ham. De tog ham og begravede ham mellem Zora og Eshtaol i Manoahs, hans fars, grav. Han havde dømt Israel i tyve år.