3 Mosebog 25

¹Herren talte til Moses på Sinajs bjerg,

²"Tal til israelitterne og sig til dem: 'Når I kommer ind i det land, som jeg giver jer, skal landet holde sabbat for Herren.

³I seks år må du så dine marker og beskære dine vingårde og samle deres afgrøder,

⁴men i det syvende år skal landet have en sabbats hvile, en sabbat for Herren; du må ikke så dine marker eller beskære dine vingårde.

⁵Du må ikke høste det, der vokser af sig selv, eller samle druerne fra dine utrimmede vinstokke; landet skal have et hvileår.

⁶Hvad jorden giver i sabbatsåret, skal være føde for dig—til dig selv, dine mandlige og kvindelige tjenere, og den lejede arbejder og fremmede, der bor blandt dig,

⁷også for dit kvæg og de vilde dyr i dit land. Hvad jorden producerer, kan spises.

⁸"‘Du skal tælle syv sabbatsår—syv gange syv år—så de syv sabbatsår udgør en periode på niogfyrre år.

⁹Så skal du lade en trompet lyde i hele landet på den tiende dag i den syvende måned; på soningsdagen skal du lade trompeten lyde i hele dit land.

¹⁰Helliggør det halvtredsindstyvende år og proklamér frihed i hele landet til alle dets indbyggere. Det skal være en jubelår for jer; hver af jer skal vende tilbage til sin ejendom og til sin familie.

¹¹Det halvtredsindstyvende år skal være en jubelår for jer; I må ikke så, ej heller høste det, der vokser af sig selv, eller samle druer fra utrimmede vinstokke.

¹²For det er en jubelår og skal være hellig for jer; I skal kun spise, hvad der tages direkte fra markerne.

¹³"‘I dette jubelår skal hver af jer vende tilbage til sin ejendom.

¹⁴"‘Hvis du sælger jord til nogen af dine egne folk eller køber jord fra dem, må I ikke udnytte hinanden.

¹⁵Du skal købe fra dine egne folk baseret på antallet af år siden jubelåret, og de skal sælge til dig i henhold til antallet af år, der er tilbage til at høste afgrøder.

¹⁶I forhold til et større antal år skal du øge prisen, og i forhold til færre år skal du mindske prisen, fordi det er antallet af afgrøder, der bliver solgt til dig.

¹⁷I må ikke udnytte hinanden, men frygt jeres Gud; for jeg er Herren jeres Gud.

¹⁸"‘Følg mine dekreter og vær omhyggelig med at adlyde mine love, så vil I bo trygt i landet.

¹⁹Så vil landet give sine afgrøder, og I vil spise jer mætte og bo trygt i det.

²⁰I kan spørge: "Hvad skal vi spise i det syvende år, hvis vi ikke planter eller høster vores afgrøder?"

²¹Jeg vil befale min velsignelse for jer i det sjette år, så landet vil give nok til tre år.

²²Mens I sår i det ottende år, vil I spise af den gamle afgrøde og fortsætte med at spise af den indtil det niende år, når dens afgrøde kommer ind.

²³"‘Landet må ikke sælges permanent, fordi landet er mit, og I bor i mit land som vandrere og gæster.

²⁴I hele det land, som I besidder, skal I sikre indløsning af landet.

²⁵"‘Hvis en af dine med-israelitter bliver fattig og sælger noget af deres ejendom, skal deres nærmeste slægtning komme og indløse, hvad de har solgt.

²⁶Hvis der ikke er nogen til at indløse det for dem, men de senere bliver velhavende og får nok midler til at indløse det selv,

²⁷skal de beregne værdien for årene siden de solgte det og refundere balancen til den, de solgte det til; de kan så vende tilbage til deres ejendom.

²⁸Men hvis de ikke får midler til at tilbagebetale, vil det solgte forblive hos køberen indtil jubelåret. Det vil blive returneret i jubelåret, og de kan så vende tilbage til deres ejendom.

²⁹"‘Enhver, der sælger et hus i en by med mure, beholder retten til indløsning i et helt år efter salget. I den tid kan sælgeren indløse det.

³⁰Hvis det ikke indløses, før et helt år er gået, skal huset i den murede by tilhøre køberen og deres efterkommere permanent. Det skal ikke returneres i jubelåret.

³¹Men huse i landsbyer uden mure omkring dem skal betragtes som en del af det åbne land. De kan indløses, og de skal returneres i jubelåret.

³²"‘Levitterne har en vedvarende ret til at indløse deres huse i de levitiske byer, som de besidder.

³³Så levitternes ejendom er indløsbar—det vil sige, et hus solgt i en hvilken som helst by, de holder—og skal returneres i jubelåret, fordi husene i levitternes byer er deres ejendom blandt israelitterne.

³⁴Dog skal græsarealerne, der tilhører deres byer, forblive usolgte; det er deres varige ejendom.

³⁵"‘Hvis nogen af dine med-israelitter bliver fattige og ikke kan forsørge sig selv blandt jer, skal I hjælpe dem, som I ville en fremmed og gæst, så de kan fortsætte med at bo blandt jer.

³⁶I må ikke tage renter eller søge fortjeneste fra dem, men frygt jeres Gud, så de kan fortsætte med at bo blandt jer.

³⁷I må ikke låne dem penge med renter eller sælge dem mad for profit.

³⁸Jeg er Herren jeres Gud, som førte jer ud af Egypten for at give jer Kanaans land og være jeres Gud.

³⁹"‘Hvis nogen af dine med-israelitter bliver fattige og sælger sig selv til dig, må du ikke behandle dem som slaver.

⁴⁰De skal betragtes som lejede arbejdere eller midlertidige beboere blandt jer; de skal arbejde for dig indtil jubelåret.

⁴¹Så skal de og deres børn frigives, og de vil vende tilbage til deres egne klaner og til deres forfædres ejendom.

⁴²For israelitterne er mine tjenere, som jeg førte ud af Egypten, de må ikke sælges som slaver.

⁴³Du må ikke herske over dem med hårdhed, men frygt din Gud.

⁴⁴"‘Dine mandlige og kvindelige slaver skal komme fra nationerne omkring dig; fra dem kan du erhverve slaver.

⁴⁵Du kan også erhverve nogle af de midlertidige beboere, der bor blandt jer og medlemmer af deres klaner, der er født i jeres land, og de vil blive jeres ejendom.

⁴⁶Du kan efterlade dem til dine børn som arvet ejendom og kan gøre dem til slaver for livet, men du må ikke herske over dine med-israelitter med hårdhed.

⁴⁷"‘Hvis en fremmed, der bor blandt jer, bliver velhavende, og nogen af dine med-israelitter bliver fattige og sælger sig selv til den fremmede eller til et medlem af den fremmedes klan,

⁴⁸beholder de retten til indløsning, efter de har solgt sig selv. En slægtning kan indløse dem:

⁴⁹En onkel, en fætter eller en nær slægtning i deres klan kan indløse dem. Eller hvis de bliver velhavende, kan de indløse sig selv.

⁵⁰De og deres køber skal beregne tiden fra det år, de solgte sig selv, op til jubelåret. Prisen for deres frigivelse skal baseres på den sats, der betales til en lejet arbejder for det antal år.

⁵¹Hvis der er mange år tilbage, skal de betale en større del af prisen for deres indløsning.

⁵²Hvis der kun er få år tilbage til jubelåret, skal de beregne det og betale for deres indløsning i overensstemmelse hermed.

⁵³De skal behandles som arbejdere, der er lejet fra år til år; du skal sikre, at dem, de skylder tjeneste, ikke hersker over dem med hårdhed.

⁵⁴"‘Selv hvis nogen ikke bliver indløst på disse måder, skal de og deres børn frigives i jubelåret,

⁵⁵for israelitterne er mine tjenere. De er mine tjenere, som jeg førte ud af Egypten. Jeg er Herren jeres Gud.