Mikas Bog 7

¹Ve mig! For jeg er Som høsten af sommerfrugt, som efterladenskaberne af vinhøsten: Der er ikke en klase druer at spise, Ej heller en moden figen, som jeg længes efter.

²Den gudfrygtige er forsvundet fra landet, Og der er ingen retfærdig blandt menneskene. Alle ligger på lur efter blod; Hver jager den anden med et net.

³Når det gælder ondskab, gør begge hænder det godt. Lederen beder om bestikkelse, Også dommeren, og den store mand taler sin sjæls ønske— Så de planlægger det sammen.

⁴Den bedste blandt dem er som en tjørnebusk, Den mest retfærdige som en tjørnehæk. Den dag du udpeger dine vægtere, Din straf nærmer sig. Da vil deres forvirring opstå.

⁵Stol ikke på en nabo; Hav ikke tillid til en nær ven. Vær på vagt over for dine munds døre For hende, der ligger i dine arme.

⁶At sætte en søn mod sin far, en datter mod sin mor, og svigerdatter mod sin svigermor; En persons fjender er hans egne husfolk.

⁷Men jeg vil se ivrigt efter Herren; Jeg vil vente på min frelses Gud. Min Gud vil lytte til mig.

⁸Glæd dig ikke over mig, min modstander. Skønt jeg falder, vil jeg rejse mig igen; Skønt jeg bor i mørke, er Herren mit lys.

⁹Jeg vil udholde Herrens vrede Fordi jeg har syndet mod Ham, Indtil Han fører min sag og udfører retfærdighed for mig. Han vil føre mig ud til lyset, Og jeg vil se Hans retfærdighed.

¹⁰Da vil min modstander se, Og skam vil dække hende, der sagde til mig, “Hvor er Herren din Gud?” Mine øjne vil se på hende; På den tid vil hun blive trådt ned Som mudder på gaden.

¹¹Det vil være en tid til at bygge dine mure. På den dag vil dine grænser blive udvidet.

¹²Det vil være en dag, hvor folk vil komme til dig Fra Assyrien og Ægyptens byer, Fra Ægypten endog til Eufrat, Selv fra hav til hav og bjerg til bjerg.

¹³Og jorden vil blive øde på grund af dens indbyggere, På grund af deres onde gerninger.

¹⁴Hyrd dit folk med din stav, Flokken af din ejendom Som bor alene i skoven, Midt i en frugtbar mark. Lad dem græsse i Bashan og Gilead Som i de gamle dage.

¹⁵Men ligesom da du kom ud fra Ægyptens land, Så vil jeg vise dig mine undere.

¹⁶Nationer vil se og blive skamfulde Over al deres magt. De vil lægge hånden på munden, Deres ører vil blive døve.

¹⁷De vil slikke støvet som en slange, Som krybdyr på jorden. De vil komme skælvende ud af deres fæstninger; Til Herren vor Gud vil de komme i frygt, Og de vil være bange for dig.

¹⁸Hvem er en Gud som du, Der tilgiver overtrædelser Og overser de oprørske handlinger fra resterne af sin ejendom? Han holder ikke fast på sin vrede for evigt, Fordi han glæder sig i barmhjertighed.

¹⁹Han vil igen vise os medfølelse; Han vil underlægge vores overtrædelser. Ja, du vil kaste alle deres synder I havets dyb.

²⁰Du vil give sandhed til Jakob Og nåde til Abraham, Som du svor til vore forfædre Fra de gamle dage.