4 Mosebog 20

¹I den første måned ankom hele den israelitiske menighed til ørkenen Zin, og de opholdt sig i Kadesh. Miriam døde der og blev begravet.

²Der var ikke vand til menigheden, og de samlede sig mod Moses og Aron.

³Folket klagede til Moses og sagde: “Gid vi var omkommet, da vore brødre omkom for Herrens åsyn!

⁴Hvorfor har du ført Herrens folk ind i denne ørken, hvor vi og vores kvæg risikerer at omkomme?

⁵Hvorfor førte du os op fra Egypten til dette frygtelige sted? Det er ikke et sted med korn, figner, vinstokke eller granatæbler, og der er intet vand at drikke!”

⁶Moses og Aron gik fra forsamlingen til indgangen til åbenbaringsteltet og faldt på deres ansigter, og Herrens herlighed viste sig for dem.

⁷Herren talte da til Moses og sagde,

⁸“Tag staven, og du og din bror Aron skal samle forsamlingen. Tal til klippen foran deres øjne, og den vil give sit vand. Du skal bringe vand ud af klippen til menigheden og deres kvæg at drikke.”

⁹Moses tog staven fra Herrens nærvær, som han var blevet instrueret.

¹⁰Moses og Aron samlede forsamlingen foran klippen, og han sagde til dem: “Hør, I oprørere, skal vi bringe vand til jer ud af denne klippe?”

¹¹Så løftede Moses sin hånd og slog klippen to gange med sin stav. Vand strømmede ud i overflod, og menigheden og deres kvæg drak.

¹²Men Herren sagde til Moses og Aron: “Fordi I ikke stolede på mig til at ære mig som hellig for israelitternes øjne, skal I ikke føre denne forsamling ind i det land, jeg har givet dem.”

¹³Dette var Meribas vand, hvor israelitterne klagede til Herren, og han viste sig hellig blandt dem.

¹⁴Moses sendte bud fra Kadesh til kongen af Edom og sagde: “Dette siger din bror Israel: Du kender til al den modgang, der har ramt os.

¹⁵Vore forfædre gik ned til Egypten, og vi boede der i mange år. Ægypterne mishandlede os og vore forfædre,

¹⁶men da vi råbte til Herren, hørte han vores stemme og sendte en engel og førte os ud af Egypten. Nu er vi i Kadesh, en by på kanten af dit område.

¹⁷Lad os venligst passere gennem dit land. Vi vil ikke gå gennem nogen mark eller vingård eller drikke vand fra nogen brønd. Vi vil rejse langs Kongens Vej og ikke dreje til højre eller venstre, før vi har passeret gennem dit område.”

¹⁸Men Edom svarede: “I må ikke passere her; hvis I prøver, vil vi komme imod jer med sværdet.”

¹⁹Israelitterne sagde til ham: “Vi vil gå langs hovedvejen, og hvis vi eller vores kvæg drikker noget af jeres vand, vil vi betale for det. Vi ønsker kun at passere gennem til fods—intet mere.”

²⁰Men han sagde: “I må ikke passere gennem.” Så kom Edom imod dem med en stor og mægtig styrke.

²¹Da Edom nægtede at lade Israel passere gennem deres område, vendte Israel sig bort fra dem.

²²Hele den israelitiske menighed brød op fra Kadesh og kom til bjerget Hor.

²³Ved bjerget Hor, nær grænsen til Edom, talte Herren til Moses og Aron,

²⁴“Aron vil blive samlet til sit folk, for han skal ikke komme ind i det land, jeg har givet israelitterne, fordi I gjorde oprør mod min befaling ved Meribas vand.

²⁵Før Aron og hans søn Eleazar op ad skråningerne af bjerget Hor.

²⁶Tag Arons klæder af og giv dem til hans søn Eleazar, for Aron vil blive samlet til sit folk og vil dø der.”

²⁷Moses fulgte Herrens instruktioner: de steg op på bjerget Hor for øjnene af hele menigheden.

²⁸Moses tog Arons klæder af og gav dem til hans søn Eleazar. Aron døde der på bjergtoppen. Så kom Moses og Eleazar ned fra bjerget.

²⁹Da hele menigheden så, at Aron var død, sørgede alle israelitterne over ham i tredive dage.