4 Mosebog 30

¹Moses sagde til Israels stammeoverhoveder: “Dette er, hvad Herren har befalet:

²Når en mand aflægger et løfte til Herren eller sværger en ed for at binde sig med et løfte, må han ikke bryde sit ord. Han skal gøre alt, hvad han har sagt.

³Hvis en ung kvinde, der stadig bor i sin fars hus, aflægger et løfte til Herren eller binder sig ved et løfte,

⁴og hendes far hører hendes løfte, men siger intet til hende, så vil alle hendes løfter og forpligtelser stå ved magt.

⁵Men hvis hendes far forbyder hende den dag, han hører om det, vil ingen af hendes løfter eller forpligtelser stå ved magt. Herren vil frigøre hende, fordi hendes far har tilsidesat hende.

⁶Hvis hun gifter sig efter at have aflagt et løfte eller en forhastet erklæring,

⁷og hendes mand hører om det, men siger intet til hende, så vil hendes løfter stå ved magt.

⁸Men hvis hendes mand annullerer dem den dag, han hører om dem, vil det, hun har forpligtet sig til, ikke stå ved magt, og Herren vil frigøre hende.

⁹Ethvert løfte aflagt af en enke eller fraskilt kvinde er bindende for hende.

¹⁰Hvis en kvinde, der bor sammen med sin mand, aflægger et løfte eller en forpligtelse,

¹¹og hendes mand hører det og forbliver tavs, så vil alle hendes løfter være gyldige.

¹²Men hvis hendes mand annullerer dem, når han hører dem, så er de ikke bindende. Herren vil frigøre hende.

¹³Hendes mand kan bekræfte eller annullere ethvert løfte eller ed, hun aflægger.

¹⁴Hvis han forbliver tavs dag efter dag, bekræfter han alle hendes løfter og forpligtelser.

¹⁵Men hvis han annullerer dem senere, bærer han ansvaret for hendes skyld.

¹⁶Dette er de regler, Herren gav Moses angående en mand og hans hustru, og mellem en far og hans datter, mens hun stadig bor i hans hjem.