Salmernes Bog 10

¹Hvorfor synes Du fjern, Herre? Hvorfor skjuler Du Dig i trængselstider?

²I deres arrogance forfølger de onde ivrigt de nødlidende; Lad dem blive fanget i de planer, de har udtænkt.

³For den onde praler af sit hjertes begær, Og den grådige forbander og viser foragt for Herren.

⁴Den onde søger ikke Ham i sin stolthed. Der er ingen plads til Gud i alle hans planer.

⁵Hans veje lykkes altid; Dog er Dine domme uden for hans rækkevidde; Hvad angår alle hans fjender, håner han dem.

⁶Han siger til sig selv: “Jeg skal ikke rokkes; Gennem alle generationer skal jeg ikke møde modgang.”

⁷Hans mund er fuld af forbandelser, svig og undertrykkelse; Under hans tunge er der ondskab og uretfærdighed.

⁸Han ligger i baghold i landsbyerne; Han dræber de uskyldige på skjulte steder; Hans øjne ser hemmeligt efter de ulykkelige.

⁹Han ligger på lur som en løve i sin hule; Han venter på at gribe de nødlidende; Han griber de nødlidende, når han trækker ham ind i sit net.

¹⁰Han kryber sammen, han bøjer sig ned, Og de ulykkelige falder ved hans stærke.

¹¹Han siger til sig selv: “Gud har overset; Han har skjult Sit ansigt; Han vil aldrig bemærke det.”

¹²Rejs Dig, Herre; Gud, løft Din hånd. Overser ikke de ydmyge.

¹³Hvorfor har den onde vist foragt for Gud? Han har sagt til sig selv: “Du vil ikke stille mig til regnskab.”

¹⁴Du har set det, for Du har noteret skade og provokation for at tage det i Din hånd. Den ulykkelige betror sig til Dig; Du har været den faderløses hjælper.

¹⁵Bryd de ondes og forbryderens magt, Opsøg hans ondskab, indtil der ikke er mere tilbage.

¹⁶Herren regerer som Konge for evigt og altid; Nationer er forsvundet fra Hans land.

¹⁷Herre, Du har hørt de ydmyges længsel; Du vil styrke deres hjerte, Du vil bøje Dit øre,

¹⁸For at støtte den faderløse og den undertrykte, Så mennesket, som er af jorden, ikke længere vil forårsage frygt.