Salmernes Bog 132

¹Husk, Herre, på Davids vegne, Al hans lidelse;

²Hvordan han svor en ed til Herren Og lovede Jakobs Mægtige:

³“Jeg vil bestemt ikke gå ind i mit hus, Eller lægge mig på min seng;

⁴Jeg vil ikke tillade mine øjne at sove, Eller mine øjenlåg at blunde,

⁵Indtil jeg finder et sted for Herren, En helligdom for Jakobs Mægtige.”

⁶Vi hørte om det i Efrata, Vi fandt det på Jaars marker.

⁷Lad os gå ind i Hans bolig; Lad os bøje os ved Hans fodskammel.

⁸Rejs dig, Herre, til din hvileplads, Du og din styrkes ark.

⁹Må dine præster være klædt i retfærdighed, Og må dine trofaste råbe af glæde.

¹⁰For din tjener Davids skyld, Afvis ikke dit salvedes ansigt.

¹¹Herren har givet David et løfte En sandhed, Han ikke vil tilbagekalde: “Jeg vil sætte på din trone En fra din egen slægt.

¹²Hvis dine sønner vil holde Min pagt Og de forordninger, Jeg vil lære dem, Vil deres efterkommere også sidde på din trone for evigt.”

¹³For Herren har udvalgt Zion; Han har ønsket det som sin bolig.

¹⁴“Dette er Min hvileplads for evigt; Her vil Jeg bo, for Jeg har længtes efter det.

¹⁵Jeg vil velsigne hendes forråd rigt; Jeg vil mætte hendes fattige med brød.

¹⁶Jeg vil også klæde hendes præster i frelse, Og hendes trofaste vil synge med glæde.

¹⁷Jeg vil få Davids horn til at blomstre der; Jeg har forberedt et lys for Min salvede.

¹⁸Jeg vil dække hans fjender med skam, Men på ham vil hans krone skinne.”