Salmernes Bog 137

¹Ved Babylons floder, Der sad vi og græd, Når vi mindedes Zion.

²På piletræerne midt iblandt Hængte vi vore harper.

³For der bad vore fangevogtere os om sange, Og vore plageånder om glæde, idet de sagde, “Syng for os en af Zions sange!”

⁴Hvordan kan vi synge Herrens sang Mens vi er i et fremmed land?

⁵Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem, Må min højre hånd miste sin dygtighed.

⁶Må min tunge klæbe til ganen Hvis jeg ikke husker dig, Hvis jeg ikke ærer Jerusalem Over min største glæde.

⁷Husk, Herre, imod Edoms sønner Jerusalems dag, De som sagde, “Riv ned, riv ned Til dens grundvold!”

⁸Babylons datter, du ødelagte, Velsignet være den, der gengælder dig Med den gengældelse, du har givet os.

⁹Velsignet er han, som griber dine børn og kaster dem mod klipperne.