Salmernes Bog 141

¹Herre, jeg kalder på dig; skynd dig til mig! Lyt til min stemme, når jeg kalder til dig!

²Lad min bøn stige op for dig som røgelse; Mine hænders løft som aftenofferet.

³Sæt en vagt, Herre, ved min mund; Hold vagt over mine læbers indgang.

⁴Lad ikke mit hjerte drages til noget ondt, Til at deltage i ugudelige handlinger Med dem, der begår uret; Og lad mig ikke deltage i deres lækkerier.

⁵Lad den retfærdige slå mig, det er en godhed; Lad ham irettesætte mig, det er olie for hovedet; Mit hoved skal ikke afvise det, For stadig er min bøn mod deres onde gerninger.

⁶Deres dommere er kastet ned ved klippens sider, Og de vil høre mine ord, for de er behagelige.

⁷Som når man pløjer og bryder jorden op, Er vores knogler blevet spredt ved Sheols mund.

⁸For mine øjne er vendt mod dig, Gud Herren; Hos dig søger jeg tilflugt, lad ikke min sjæl være forsvarsløs.

⁹Beskyt mig fra fældens kæber, de har sat for mig, Og fra snarer af dem, der gør ondt.

¹⁰Lad de ugudelige falde i deres egne net, Mens jeg går forbi uskadt.