Salmernes Bog 144

¹Velsignet være Herren, min klippe, Som træner mine hænder til krig, Og mine fingre til kamp;

²Min troskab og min fæstning, Mit tilflugtssted og min frelser, Mit skjold og Han, som jeg søger tilflugt hos, Som underlægger mit folk under mig.

³Herre, hvad er mennesket, at Du tager dig af ham? Eller menneskets børn, at Du tænker på dem?

⁴Mennesket er som et åndepust; Hans dage er som en flygtig skygge.

⁵Sænk dine himle, Herre, og stig ned; Rør ved bjergene, så de ryger.

⁶Send lyn og spred dem; Udsend dine pile og forvir dem.

⁷Ræk din hånd ud fra det høje; Fri mig og red mig fra de mægtige vande, Fra fremmedes greb

⁸Hvis mund taler svig, Og hvis højre hånd er en løgnens hånd.

⁹O Gud, jeg vil synge en ny sang til dig; Med en harpe på ti strenge vil jeg lovsynge dig,

¹⁰Som giver konger befrielse, Som redder sin tjener David fra det skadelige sværd.

¹¹Fri mig og red mig fra fremmedes greb, Hvis mund taler svig, Og hvis højre hånd er en løgnens hånd.

¹²Måtte vores sønner i deres ungdom være som frodige planter, Og vores døtre som hjørnestolper Skabt til et palads.

¹³Måtte vores lader være fulde, Fyldt med al slags afgrøde, Måtte vores hjorde bringe tusinder Og titusinder på vores marker;

¹⁴Måtte vores kvæg avles Uden uheld og uden tab, Måtte der ikke være nogen nød i vores gader!

¹⁵Velsignet er det folk, som er i en sådan tilstand; Velsignet er det folk, hvis Gud er Herren!