Salmernes Bog 146

¹Pris Herren! Ær Herren, min sjæl!

²Jeg vil prise Herren, så længe jeg lever; Jeg vil synge for min Gud, så længe jeg eksisterer.

³Sæt ikke jeres lid til stormænd, Til dødelige mennesker, hvor der ingen frelse er.

⁴Når hans ånd forlader ham, vender han tilbage til jorden; På den dag går hans planer til grunde.

⁵Lykkelig er den, hvis hjælp er Jakobs Gud, Hvis håb hviler i Herren, hans Gud,

⁶Som skabte himlen og jorden, Havet og alt, hvad der er i dem; Som forbliver trofast for evigt;

⁷Som skaffer retfærdighed til de undertrykte; Som giver mad til de sultne. Herren befrier de fangne.

⁸Herren giver de blinde syn; Herren rejser de nedbøjede; Herren elsker de retfærdige.

⁹Herren beskytter de fremmede; Han støtter den faderløse og enken, Men han forstyrrer de ondes planer.

¹⁰Herren skal herske evigt, Din Gud, Zion, gennem alle generationer. Ær Herren!