Salmernes Bog 2

¹Hvorfor larmer folkeslagene, Og hvorfor udtænker folkene forgæves planer?

²Jordens konger rejser sig, Og fyrsterne slår sig sammen Mod Herren og hans Salvede og siger,

³“Lad os sprænge deres lænker, Og kaste deres reb fra os!”

⁴Han, som troner i himlene, ler, Herren spotter dem.

⁵Så taler han til dem i sin vrede, Og skræmmer dem i sin harme og siger,

⁶“Jeg har dog indsat min konge På Zion, mit hellige bjerg.”

⁷Jeg vil kundgøre Herrens beslutning: Han sagde til mig: “Du er min søn, I dag har jeg født dig.

⁸Bed mig, så giver jeg dig folkeslagene som arv, Og den yderste jord som ejendom.

⁹Du skal knuse dem med et jernspir, Du skal sønderslå dem som pottemagerens kar.”

¹⁰Så vær nu kloge, I konger; Lad jer belære, I jordens dommere.

¹¹Tjen Herren med frygt, Og jubl med bæven.

¹²Kys Sønnen, for at han ikke skal blive vred, og I omkommer på jeres vej, For hans vrede kan hurtigt blusse op. Salige er alle, som søger tilflugt hos ham.