Salmernes Bog 22

¹Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Langt fra min hjælp er ordene fra min klage.

²Min Gud, jeg råber om dagen, men du svarer ikke; Og om natten, men jeg finder ingen fred.

³Dog er du hellig, Du som troner på Israels lovsange.

⁴Til dig satte vores forfædre deres lid; De stolede på dig, og du befriede dem.

⁵Til dig råbte de og fandt tilflugt; På dig stolede de og blev ikke gjort til skamme.

⁶Men jeg er som en orm, ikke en mand, En skændsel blandt folk og foragtet af befolkningen.

⁷Alle, der ser mig, håner mig; De vrænger, de ryster på hovedet og siger,

⁸“Overgiv dig til Herren; lad ham befri ham; Lad ham redde ham, siden han har behag i ham.”

⁹Dog var det dig, der bragte mig frem fra moders liv; Du fik mig til at stole, mens jeg var ved min moders bryst.

¹⁰Fra fødslen var jeg betroet til dig; Du har været min Gud siden min moders liv.

¹¹Vær ikke fjern fra mig, for nød er nær; For der er ingen til at hjælpe.

¹²Mange tyre har omgivet mig; Stærke tyre fra Bashan har omringet mig.

¹³De gaber mod mig med deres mund, Som en glubsk og brølende løve.

¹⁴Jeg er udgydt som vand, Og alle mine knogler er ude af led; Mit hjerte er som voks; Det er smeltet inden i mig.

¹⁵Min styrke er udtørret som et lerskår, Og min tunge klæber til mine gummer; Og du lægger mig i dødens støv.

¹⁶For hunde har omgivet mig; Som en flok har onde gjort kreds om mig; De har gennemboret mine hænder og mine fødder.

¹⁷Jeg kan tælle alle mine knogler. De ser, de stirrer på mig;

¹⁸De deler mine klæder imellem sig, Og de kaster lod om mit tøj.

¹⁹Men du, Herre, vær ikke langt borte; Du som er min hjælp, skynd dig til min hjælp.

²⁰Befri min sjæl fra sværdet, Mit dyrebare liv fra hundens greb.

²¹Red mig fra løvens mund; Fra de vilde oksers horn har du svaret mig.

²²Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre; Midt i menigheden vil jeg prise dig.

²³I, der ærer Herren, pris ham; Alle I Jakobs efterkommere, ære ham, Og stå i ærefrygt for ham, alle I Israels efterkommere.

²⁴For han har ikke foragtet eller afskyet den lidendes lidelse; Ej heller har han skjult sit ansigt for ham; Men da han råbte til ham om hjælp, lyttede han.

²⁵Fra dig kommer min lovprisning i den store menighed; Jeg vil opfylde mine løfter foran dem, der ærer ham.

²⁶De lidende vil spise og blive mætte; De, der søger ham, vil prise Herren. Må jeres hjerte bestå for evigt!

²⁷Alle jordens ender vil huske og vende sig til Herren, Og alle nationernes familier vil bøje sig for dig.

²⁸For riget tilhører Herren, Og han styrer nationerne.

²⁹Alle jordens velstående vil spise og tilbede, Alle, der går ned i støvet, vil knæle for ham, Selv den, der ikke kan opretholde sit eget liv.

³⁰Fremtidige generationer vil tjene ham; Det vil blive fortalt om Herren til den kommende generation.

³¹De vil komme og forkynde hans retfærdighed For et folk, der endnu ikke er født, at han har fuldført det.