Salmernes Bog 6

¹Herre, irettesæt mig ikke i din vrede, Og tugt mig ikke i din harme.

²Vis nåde mod mig, Herre, for jeg er svag; Helbred mig, Herre, for mine knogler er i nød.

³Og min sjæl er dybt foruroliget; Men du, Herre—hvor længe?

⁴Vend tilbage, Herre, befri min sjæl; Frels mig på grund af din kærlighed.

⁵For der er ingen, der mindes dig i døden; I Sheol, hvem vil prise dig?

⁶Jeg er udmattet af min stønnen; Hver nat væder jeg min seng, Jeg gennembløder min sofa med mine tårer.

⁷Mit øje er blevet svagt af sorg; Det er ældet på grund af alle mine fjender.

⁸Bort fra mig, alle I, der begår uretfærdighed, For Herren har hørt lyden af min gråd.

⁹Herren har lyttet til min bøn, Herren tager imod min bøn.

¹⁰Alle mine fjender vil blive gjort til skamme og stærkt foruroligede; De skal vende tilbage, de vil pludselig blive gjort til skamme.