Salmernes Bog 62

¹Min sjæl venter i stilhed på Gud alene; Fra ham kommer min frelse.

²Han alene er min klippe og min frelse, Min fæstning; jeg skal ikke vakle meget.

³Hvor længe vil I angribe en mand, For at bringe ham ned, alle sammen, Som en hældende mur, som et vaklende hegn?

⁴De har kun planlagt at vælte ham fra hans høje position; De finder glæde i falskhed; De velsigner med deres mund, Men indvendigt forbander de. Sela

⁵Min sjæl, forbliv stille for Gud alene, For mit håb kommer fra ham.

⁶Han alene er min klippe og min frelse, Min tilflugt; jeg skal ikke vakle.

⁷Min frelse og min ære afhænger af Gud; Min styrkes klippe, min tilflugt er i Gud.

⁸Stol på ham til alle tider, I folk; Udøs jeres hjerter for ham; Gud er en tilflugt for os. Sela

⁹Folk af lav stand er kun et pust, og de af rang er en bedrag; På vægtskålen stiger de. Sammen er de lettere end luft.

¹⁰Stol ikke på undertrykkelse, Og sæt ikke forgæves håb til røveri; Hvis rigdommen vokser, skal I ikke sætte jeres hjerte på det.

¹¹Gud har talt én gang; To gange har jeg hørt dette: At styrken tilhører Gud;

¹²Og trofast kærlighed er din, Herre, For du belønner en person efter deres gerninger.