Salmernes Bog 74

¹Gud, hvorfor har Du forkastet os for evigt? Hvorfor ryger Din vrede mod fårene på Din græsgang?

²Husk Dine folk, som Du erhvervede for længe siden, Som Du har genvundet som Din arvs stamme; Og dette Zion-bjerg, hvor Du har boet.

³Kom til de øde ruiner; Fjenden har lagt alt øde i helligdommen.

⁴Dine fjender brøler i hjertet af Dit mødelokale; De har sat deres egne symboler som tegn.

⁵Det ser ud som en, der løfter op En økse i en skov af træer.

⁶Og nu bryder de al dens udskårne værk ned Med økse og hamre.

⁷De har reduceret Din helligdom til aske; De har vanhelliget stedet for Dit navn.

⁸De sagde i deres hjerte: “Lad os fuldstændigt undertvinge dem.” De har sat ild til alle Guds mødesteder i landet.

⁹Vi ser ikke vores tegn; Der er ikke længere nogen profet, Ej heller er der nogen blandt os, der kender varigheden.

¹⁰Hvor længe, Gud, vil fjenden håne Dig? Skal fjenden behandle Dit navn med respektløshed for evigt?

¹¹Hvorfor holder Du Din hånd tilbage, endda Din højre hånd? Slip den fra Dit bryst og bring retfærdighed!

¹²Dog er Gud min Konge fra længe siden, Som udfører frelsens gerninger midt på jorden.

¹³Du delte havet ved Din styrke; Du knuste havdyrenes hoveder i vandene.

¹⁴Du knuste Leviathans hoveder; Du gav ham som føde til ørkenens skabninger.

¹⁵Du åbnede kilder og strømme; Du tørrede evige floder op.

¹⁶Din er dagen, Din er også natten; Du har sat lyset og solen på plads.

¹⁷Du har defineret alle jordens grænser; Du har formet sommer og vinter.

¹⁸Husk dette, Herre, at fjenden har hånet Dig, Og et tåbeligt folk har behandlet Dit navn med respektløshed.

¹⁹Overgiv ikke sjælen af Din turteldue til det vilde dyr; Glem ikke livet af Dine lidende for evigt.

²⁰Betragt pagten; For landets mørke steder er fulde af voldens tilholdssteder.

²¹Må de undertrykte ikke vende tilbage vanæret; Må de lidende og de nødlidende prise Dit navn.

²²Rejs Dig, Gud, og forsvar Din egen sag; Husk hvordan den tåbelige person håner Dig hele dagen.

²³Glem ikke Dine fjenders stemme, Larmen fra dem, der rejser sig mod Dig, som stiger op uafbrudt.