Johannes' Åbenbaring 1

¹Jesu Kristi åbenbaring, som Gud gav ham for at vise sine tjenere, hvad der snart skal ske. Han gjorde det kendt ved at sende sin engel til sin tjener Johannes,

²som vidnede om Guds ord og Jesu Kristi vidnesbyrd, om alt, hvad han så.

³Salig er den, som læser ordene i denne profeti højt, og salige er de, som hører og holder fast ved det, der er skrevet i den, for tiden er nær.

⁴Johannes til de syv kirker i provinsen Asien: Nåde og fred være med jer fra ham, som er, som var, og som kommer, og fra de syv ånder foran hans trone,

⁵og fra Jesus Kristus, det trofaste vidne, den førstefødte af de døde og herskeren over jordens konger. Til ham, som elsker os og har løst os fra vores synder med sit blod—

⁶og har gjort os til et kongerige, præster for sin Gud og Fader—til ham være ære og magt i evighedernes evigheder. Amen.

⁷Se, han kommer med skyerne, og hvert øje skal se ham, også de, som har gennemboret ham; og alle jordens stammer skal sørge over ham. Sådan skal det være! Amen.

⁸"Jeg er Alfa og Omega," siger Herren Gud, "som er, som var, og som kommer, den Almægtige."

⁹Jeg, Johannes, jeres bror og meddelagtig i trængslen og riget og den tålmodige udholdenhed i Jesus, var på øen Patmos på grund af Guds ord og Jesu vidnesbyrd.

¹⁰Jeg var i Ånden på Herrens dag, og jeg hørte en høj røst bag mig, rungende som en trompet,

¹¹som instruerede mig til at skrive, hvad jeg ser, på en skriftrulle og sende det til de syv kirker: til Efesos, Smyrna, Pergamon, Thyatira, Sardes, Filadelfia og Laodikea.

¹²Så vendte jeg mig for at se den røst, der talte til mig. Og da jeg vendte mig, så jeg syv gyldne lysestager,

¹³og midt imellem lysestagerne var en, der lignede en menneskesøn, klædt i en kjortel, der nåede ned til fødderne, og med et gyldent bælte om brystet.

¹⁴Hans hoved og hår var hvide som uld, så hvide som sne, og hans øjne var som en ildflamme.

¹⁵Hans fødder var som bronze, der gløder i en ovn, og hans røst var som lyden af mange vande.

¹⁶I sin højre hånd holdt han syv stjerner, og ud af hans mund kom et skarpt, tveægget sværd. Hans ansigt var som solen, når den skinner i sin fulde styrke.

¹⁷Da jeg så ham, faldt jeg ned for hans fødder som død. Så lagde han sin højre hånd på mig og sagde: "Frygt ikke. Jeg er den Første og den Sidste,

¹⁸og den Levende; jeg var død, og se, jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har nøglerne til døden og Hades.

¹⁹Skriv derfor, hvad du har set, hvad der er nu, og hvad der vil ske efter disse ting.

²⁰Angående de syv stjerner, du så i min højre hånd, og de syv gyldne lysestager: De syv stjerner er de syv kirkers engle, og de syv lysestager er de syv kirker.