Højsangen 8

¹Gid du var som en bror for mig, Der blev ammet af min mor. Hvis jeg fandt dig udendørs, ville jeg kysse dig; Ingen ville se ned på mig.

²Jeg ville lede dig og bringe dig Ind i min mors hus, som plejede at lære mig; Jeg ville give dig krydret vin at drikke Af saften fra mine granatæbler.

³Hans venstre hånd støtter mit hoved, Og hans højre hånd holder mig tæt.

⁴Jeg besværger jer, Jerusalems døtre, Væk ikke eller rør ikke kærligheden Før den selv vil.

⁵Hvem er det, der kommer op fra ørkenen Lænende på sin elskede?” “Under æbletræet vækkede jeg dig; Der gik din mor i fødsel med dig, Der var hun i fødsel og fødte dig.

⁶Sæt mig som et segl på dit hjerte, Som et segl på din arm. For kærlighed er lige så stærk som døden, Lidenskab lige så ubønhørlig som graven; Dens flammer er flammer af ild, En guddommelig flamme.

⁷Mange vande kan ikke slukke kærlighed, Ej heller vil floder oversvømme den; Hvis en mand gav alle sine husets rigdomme for kærlighed, Ville det blive fuldstændig foragtet.

⁸Vi har en lille søster, Og hun er endnu ikke moden; Hvad skal vi gøre for vores søster På den dag, hun bliver talt for?

⁹Hvis hun er en mur, Vil vi bygge en sølvbastion på hende; Men hvis hun er en dør, Vil vi barrikadere hende med cedertræsplanker.

¹⁰Jeg var en mur, og min skikkelse var som tårne; Så blev jeg i hans øjne Som en, der finder fred.

¹¹Salomo havde en vingård i Baal-hamon; Han lejede vingården ud til forvaltere. Hver skulle bringe tusind sekel sølv for dens frugt.

¹²Min egen vingård er til min rådighed; De tusind sekel er til dig, Salomo, Og to hundrede er til dem, der passer dens frugt.

¹³Du, som bor i haverne, Mine ledsagere lytter efter din stemme— Lad mig høre den!

¹⁴Skynd dig, min elskede, Og vær som en hurtig gazelle eller en ung hjort På de duftende bakker.