Zakarias Bog 4

¹Så vendte englen, som havde talt med mig, tilbage og vækkede mig, som en der vækkes fra søvn.

²Han spurgte mig: “Hvad ser du?” Jeg svarede: “Jeg ser en lysestage, helt af guld, med en skål på toppen og syv lamper på den, med syv rør til lamperne på toppen.

³Der er også to oliventræer ved den, et på skålens højre side og et på dens venstre.”

⁴Jeg spurgte englen, som talte med mig: “Hvad er dette, herre?”

⁵Englen, som talte med mig, svarede: “Ved du ikke, hvad dette er?” Jeg sagde: “Nej, herre.”

⁶Så sagde han til mig: “Dette er Herrens ord til Zerubbabel: ‘Ikke ved magt eller ved styrke, men ved min Ånd,’ siger Hærskarers Herre.

⁷‘Hvad er du, mægtige bjerg? Foran Zerubbabel skal du blive til jævn grund. Han vil bringe slutstenen frem med råb om “Nåde, nåde til den!”’”

⁸Budskabet fra Herren kom til mig og sagde,

⁹“Zerubbabels hænder har lagt grundvolden til dette hus; hans hænder vil også fuldføre det. Så vil du vide, at Hærskarers Herre har sendt mig til jer.

¹⁰For hvem har foragtet de små tings dag? Disse syv vil glæde sig, når de ser lodsnoren i Zerubbabels hånd—de er Herrens øjne, som skuer ud over hele jorden.”

¹¹Så spurgte jeg ham: “Hvad er disse to oliventræer på højre og venstre side af lysestagen?”

¹²Og jeg spurgte igen: “Hvad er disse to olivengrene ved siden af de to gyldne rør, der udgyder den gyldne olie?”

¹³Han svarede: “Ved du ikke, hvad dette er?” Jeg sagde: “Nej, herre.”

¹⁴Så forklarede han: “Dette er de to salvede, som står foran hele jordens Herre.”