Zakarias Bog 7

¹I det fjerde år af kong Darius kom der et budskab fra Herren til Zakarias på den fjerde dag i den niende måned, kendt som Kislev.

²Folket i Betel sendte Sharezer og Regem-Melek sammen med deres mænd for at søge Herrens gunst,

³ved at tale til præsterne i huset for Herren, den Almægtige, og profeterne og spørge: “Skal jeg sørge og faste i den femte måned, som jeg har gjort i så mange år?”

⁴Da kom Herrens, den Almægtiges, ord til mig og sagde,

⁵“Sig til hele folket i landet og præsterne: ‘Når I fastede og sørgede i den femte og syvende måned i disse halvfjerds år, var det da virkelig for mig, I fastede?

⁶Og når I spiser og drikker, er det ikke for jer selv, I spiser og drikker?

⁷Er dette ikke de ord, Herren forkyndte gennem de tidligere profeter, da Jerusalem og dens omkringliggende byer var beboede og velstående, og Negev og lavlandet var beboet?’”

⁸Og Herrens ord kom igen til Zakarias og sagde,

⁹“Dette siger Herren, den Almægtige: ‘Udfør sand retfærdighed; vis venlighed og medfølelse mod hinanden.

¹⁰Undertryk ikke enken eller den faderløse, den fremmede eller den fattige. Læg ikke onde planer mod hinanden i jeres hjerter.’

¹¹Men de nægtede at lytte; de vendte en stædig skulder til og stoppede deres ører for at høre.

¹²De gjorde deres hjerter hårde som sten, så de ikke ville høre loven eller de ord, som Herren, den Almægtige, havde sendt ved sin Ånd gennem de tidligere profeter. Derfor kom der stor vrede fra Herren, den Almægtige.

¹³“‘Da jeg kaldte, lyttede de ikke; derfor, når de kaldte, svarede jeg ikke,’ siger Herren, den Almægtige.

¹⁴‘Jeg spredte dem med en stormvind blandt alle de nationer, de ikke kendte. Landet, de efterlod, var så øde, at ingen rejste igennem det. Således gjorde de det behagelige land øde.’”