1 Krønikebog 16

¹De bragte Guds ark og satte den i teltet, som David havde forberedt til den, og de frembar brændofre og fredsofre for Gud.

²Da David havde afsluttet ofringen af brændofrene og fredsofrene, velsignede han folket i Herrens navn.

³Han uddelte til alle i Israel, både mænd og kvinder, til hver en brød, en portion kød og en rosinkage.

⁴Han udnævnte nogle af levitterne som tjenere foran Herrens ark, for at fejre, takke og prise Herren, Israels Gud:

⁵Asaf som leder, og næst efter ham Zekarja, derefter Jeiel, Shemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja og Obed-Edom, og Jeiel med harper og lyrer; Asaf spillede på højtlydende cymbaler,

⁶og Benaja og Jahaziel præsterne blæste i trompeter kontinuerligt foran Guds pagts ark.

⁷På den dag betroede David denne takkesang til Herren ved Asaf og hans slægtninge:

⁸Tak Herren, påkald Hans navn; Gør Hans gerninger kendt blandt folkene.

⁹Syng for Ham, pris Ham; Fortæl om alle Hans underfulde gerninger.

¹⁰Pral af Hans hellige navn; Lad dem, der søger Herren, glæde sig i hjertet.

¹¹Søg Herren og Hans styrke; Søg Hans nærvær uophørligt.

¹²Husk Hans undere, som Han har gjort, Hans vidundere og mundens domme,

¹³I, Israels afkom, Hans tjener, Jakobs børn, Hans udvalgte!

¹⁴Han er Herren vores Gud; Hans domme rækker ud over hele jorden.

¹⁵Husk Hans pagt for evigt, Det ord, Han befalede for tusind generationer,

¹⁶Den pagt, Han oprettede med Abraham, Og Hans løfte til Isak.

¹⁷Han bekræftede det også for Jakob som en forordning, For Israel som en evig pagt,

¹⁸Idet Han sagde: “Til dig vil jeg give Kanaans land, Som din arvelods del.”

¹⁹Da I var få i antal, Meget få, og fremmede i det,

²⁰Og de vandrede fra folk til folk, Og fra et kongerige til et andet folk,

²¹Tillod Han ingen at undertrykke dem, Og Han irettesatte konger for deres skyld og sagde,

²²“Rør ikke ved Mine salvede, Og gør ikke Mine profeter ondt.”

²³Syng for Herren, hele jorden; Forkynd den gode nyhed om Hans frelse dag for dag.

²⁴Forkynd Hans herlighed blandt nationerne, Hans vidunderlige gerninger blandt alle folkene.

²⁵For Herren er stor og højt at prise; Han skal frygtes over alle guder.

²⁶For alle folkets guder er blot afguder, Men Herren skabte himlene.

²⁷Pragt og majestæt er foran Ham, Styrke og glæde er i Hans bolig.

²⁸Tilskriv Herren, I folkets familier, Tilskriv Herren herlighed og styrke.

²⁹Tilskriv Herren den herlighed, der tilkommer Hans navn; Bring et offer, og kom foran Ham; Tilbed Herren i hellig prydelse.

³⁰Frygt for Ham, hele jorden; Ja, verden er fast grundlagt, den vil ikke blive flyttet.

³¹Lad himlene glæde sig, og jorden juble; Og lad dem forkynde blandt nationerne: “Herren regerer.”

³²Lad havet bruse, og alt hvad det rummer; Lad marken juble, og alt hvad der er i den.

³³Da vil skovens træer synge af glæde for Herren; For Han kommer for at dømme jorden.

³⁴Tak Herren, for Han er god; For Hans trofasthed varer evigt.

³⁵Sig da: “Frels os, vor frelses Gud, Og saml os og red os fra nationerne, For at takke Dit hellige navn, Og prise Din herlighed.”

³⁶Lovet være Herren, Israels Gud, Fra evighed til evighed!” Da sagde hele folket, “Amen,” og priste Herren.

³⁷Så efterlod han Asaf og hans slægtninge der foran Herrens pagts ark, for at tjene foran arken kontinuerligt, som hver dags arbejde krævede;

³⁸og Obed-Edom med sine otteogtres slægtninge; Obed-Edom, også Jedutuns søn, og Hosa, som portvagter.

³⁹Han efterlod Zadok præsten og hans brødre præsterne foran Herrens tabernakel på højen, som var i Gibeon,

⁴⁰for at ofre brændofre til Herren på brændofferalteret kontinuerligt morgen og aften, i overensstemmelse med alt, hvad der er skrevet i Herrens lov, som Han befalede Israel.

⁴¹Med dem var Heman og Jedutun, og resten som var udvalgt, som var udpeget ved navn til at takke Herren, fordi Hans trofasthed varer evigt.

⁴²Med dem var Heman og Jedutun med trompeter og cymbaler for dem, der spillede højt, og med instrumenter til Guds sange, og Jedutuns sønner for porten.

⁴³Så forlod hele folket, hver til sit eget hjem; og David vendte tilbage for at velsigne sit hus.