1 Krønikebog 17

¹Og det skete, da David boede i sit hus, at David sagde til profeten Natan, "Se, jeg bor i et hus af cedertræ, men Herrens pagts ark er under teltgardiner."

²Da sagde Natan til David, "Gør alt, hvad du har i sinde, for Gud er med dig."

³Men det skete samme nat, at Guds ord kom til Natan og sagde,

⁴"Gå og sig til min tjener David, 'Dette siger Herren: Du skal ikke bygge et hus til mig at bo i.

⁵For jeg har ikke boet i et hus siden den dag, jeg førte Israel op til denne dag, men jeg har gået fra telt til telt, og fra det ene opholdssted til det andet.

⁶Hvor jeg end har vandret med hele Israel, har jeg talt et ord med nogen af Israels dommere, som jeg befalede at vogte mit folk, og sagt, "Hvorfor har I ikke bygget mig et hus af cedertræ?"'

⁷Nu, dette skal du sige til min tjener David: 'Dette siger Hærskarers Herre: Jeg tog dig fra græsgangen, fra at følge fårene, til at være leder over mit folk Israel.

⁸Jeg har været med dig, hvor du end er gået, og har fjernet alle dine fjender fra dig; og jeg vil gøre et navn for dig som navnet på de store på jorden.

⁹Og jeg vil udpege et sted for mit folk Israel, og vil plante dem, så de kan bo i deres eget sted og ikke flyttes igen; og de ugudelige vil ikke spilde dem mere som tidligere,

¹⁰lige fra den dag, jeg udpegede dommere over mit folk Israel. Og jeg vil underkue alle dine fjender. Desuden erklærer jeg for dig, at Herren vil bygge et hus for dig.

¹¹Når dine dage er fuldbyrdet, og du går til dine fædre, vil jeg oprejse en af dine efterkommere efter dig, en af dine sønner; og jeg vil stadfæste hans kongerige.

¹²Han vil bygge et hus for mig, og jeg vil sikre hans trone for evigt.

¹³Jeg vil være en far for ham, og han skal være en søn for mig; og jeg vil ikke tage min gunst fra ham, som jeg tog den fra ham, der var før dig.

¹⁴Men jeg vil stadfæste ham i mit hus og i mit rige for evigt, og hans trone skal sikres for evigt.'"

¹⁵I overensstemmelse med alle disse ord og denne vision, overbragte Natan dem til David.

¹⁶Da gik kong David ind og satte sig for Herren og sagde, "Hvem er jeg, Herre Gud, og hvad er mit hus, at du har bragt mig så langt?

¹⁷Dette var en lille ting i dine øjne, Gud, men du har talt om din tjeners hus for lang tid fremover, og har betragtet mig efter standarden for en mand af høj rang, Herre Gud.

¹⁸Hvad mere kan David sige til dig om den ære, der er givet din tjener? For du kender din tjener.

¹⁹Herre, for din tjeners skyld og efter dit eget hjerte, har du gjort al denne storhed for at gøre alle disse store ting kendt.

²⁰Herre, der er ingen som dig, og der er ingen Gud foruden dig, i henhold til alt, hvad vi har hørt med vores ører.

²¹Og hvilket folk på jorden er som dit folk Israel, som Gud gik for at forløse for sig selv som et folk, for at gøre et navn for dig selv ved store og frygtindgydende gerninger, ved at drive nationer ud foran dit folk, som du forløste fra Egypten?

²²For du har gjort dit folk Israel til dit eget folk for evigt, og du, Herre, er blevet deres Gud.

²³Nu, Herre, lad det ord, som du har talt om din tjener og om hans hus blive bekræftet for evigt, og gør som du har talt.

²⁴Lad dit navn blive bekræftet og blive stort for evigt, idet man siger, "Hærskarers Herre er Israels Gud, endda en Gud for Israel; og din tjener Davids hus er stadfæstet for dig."

²⁵For du, min Gud, har åbenbaret for din tjener, at du vil bygge ham et hus; derfor har din tjener fundet modet til at bede for dig.

²⁶Nu, Herre, du er Gud, og du har lovet denne gode ting til din tjener.

²⁷Og nu, du har været tilfreds med at velsigne din tjeners hus, så det kan fortsætte for evigt for dig; for du, Herre, har velsignet, og det er velsignet for evigt."