1 Korintherbrevet 15

¹Nu erklærer jeg for jer, kære venner, det evangelium, jeg prædikede for jer, som I accepterede og i hvilket I står fast,

²Gennem hvilket I også er frelst, hvis I holder fast ved det budskab, jeg prædikede for jer, medmindre jeres tro var uden formål.

³For jeg overgav til jer som af største vigtighed, hvad jeg også modtog, at Kristus døde for vores synder i overensstemmelse med Skrifterne,

⁴og at Han blev lagt til hvile, og på den tredje dag blev Han oprejst, som forudsagt af Skrifterne,

⁵For Han viste sig for Kefas, og derefter for de Tolv.

⁶Derefter viste Han sig for mere end fem hundrede troende på én gang, de fleste af dem lever stadig, selvom nogle er gået bort;

⁷Derefter viste Han sig for Jakob, og derefter for alle apostlene;

⁸Og endelig, som for en født på det forkerte tidspunkt, viste Han sig også for mig.

⁹For jeg er den mindste af apostlene og uværdig til at blive kaldt en apostel, fordi jeg forfulgte Guds kirke.

¹⁰Men ved Guds nåde er jeg, hvad jeg er, og Hans nåde mod mig var ikke uden virkning; men jeg arbejdede hårdere end alle dem, dog ikke jeg, men Guds nåde med mig.

¹¹Hvad enten det var jeg eller de, dette er, hvad vi prædiker, og dette er, hvad I troede.

¹²Nu, hvis Kristus bliver forkyndt som oprejst fra de døde, hvordan kan nogle blandt jer sige, at der ikke er nogen opstandelse af de døde?

¹³Men hvis der ikke er nogen opstandelse af de døde, så er Kristus selv ikke blevet oprejst;

¹⁴Og hvis Kristus ikke er blevet oprejst, så er vores prædiken uden formål, og jeres tro er også uden formål.

¹⁵Desuden findes vi endda som falske vidner om Gud, fordi vi har vidnet om Gud, at Han oprejste Kristus, som Han ikke oprejste, hvis de døde virkelig ikke bliver oprejst.

¹⁶For hvis de døde ikke bliver bragt tilbage til livet, så er ikke engang Kristus blevet oprejst;

¹⁷Og hvis Kristus ikke er blevet oprejst, er jeres tro forgæves; I forbliver i jeres synder.

¹⁸Så er også de, der er gået bort i Kristus, gået til grunde.

¹⁹Hvis vi har håbet på Kristus kun for dette liv, er vi af alle mennesker mest at ynkes.

²⁰Men nu er Kristus blevet oprejst fra de døde, de første frugter af dem, der er gået bort.

²¹For eftersom døden kom gennem et menneske, kommer opstandelsen af de døde også gennem et menneske.

²²For ligesom alle dør i Adam, så vil alle blive bragt til live i Kristus.

²³Men hver i deres egen orden: Kristus de første frugter, derefter de, der tilhører Kristus ved Hans komme,

²⁴Så kommer enden, når Han overgiver riget til vores Gud og Fader, efter at Han har afskaffet al herredømme og al autoritet og magt.

²⁵For Han må regere, indtil Han har lagt alle sine fjender under sine fødder.

²⁶Den sidste fjende, der skal afskaffes, er døden.

²⁷For Han har lagt alle ting under sine fødder. Men når Han siger, “Alle ting er lagt underlagt,” er det tydeligt, at dette udelukker Den, der lagde alle ting underlagt Ham.

²⁸Når alle ting er underlagt Ham, så vil Sønnen selv også være underlagt Den, der underlagde alle ting Ham, så Gud kan være alt i alle.

²⁹Ellers, hvad vil de gøre, som bliver døbt for de døde? Hvis de døde slet ikke bliver oprejst, hvorfor bliver de så døbt for dem?

³⁰Hvorfor står vi i fare hver time?

³¹Jeg erklærer, kære venner, ved den stolthed, jeg har i jer i Kristus Jesus, vores Herre, at jeg står over for døden hver dag.

³²Hvis jeg af menneskelige motiver kæmpede med vilde dyr i Efesos, hvad gavner det mig? Hvis de døde ikke bliver oprejst, “Lad os spise og drikke, for i morgen dør vi.”

³³Lad jer ikke vildlede: “Dårligt selskab ødelægger gode manerer.”

³⁴Vågn op til retfærdighed og ophør med at synde, for nogle har ingen viden om Gud. Jeg siger dette til jeres skam.

³⁵Men nogen vil spørge, “Hvordan bliver de døde oprejst? Og med hvilken slags krop kommer de?”

³⁶Tåbelige! Hvad du planter, kommer ikke til live, medmindre det dør;

³⁷Og hvad du sår, sår du ikke den krop, der vil være, men et nøgent korn, måske af hvede eller noget andet.

³⁸Men Gud giver det en krop, som Han ønsker, og til hver af frøene en krop af sin egen.

³⁹Ikke alt kød er det samme: der er én slags for mennesker, en anden for dyr, en anden for fugle, og en anden for fisk.

⁴⁰Der er også himmelske kroppe og jordiske kroppe, men herligheden af det himmelske er én slags, og herligheden af det jordiske er en anden.

⁴¹Der er én herlighed af solen, en anden herlighed af månen, og en anden herlighed af stjernerne; for stjerne adskiller sig fra stjerne i herlighed.

⁴²Sådan er det med opstandelsen af de døde. Kroppen er plantet forgængelig, den oprejses uforgængelig;

⁴³Selvom den er plantet uden ære, oprejses den i herlighed; selvom den er plantet i svaghed, oprejses den i kraft;

⁴⁴Selvom den er plantet som en naturlig krop, oprejses den som en åndelig krop. Hvis der findes en naturlig krop, er der også en åndelig krop.

⁴⁵Som det er skrevet: “Det første menneske, Adam, blev levende.” og den sidste Adam blev en livgivende ånd.

⁴⁶Dog kom det åndelige ikke først, men det naturlige, og derefter det åndelige.

⁴⁷Det første menneske var af jorden, dannet af støv; det andet menneske er af himlen.

⁴⁸Som var støvets menneske, sådan er også de, der er af støvet; og som er det himmelske menneske, sådan er også de, der er af himlen.

⁴⁹Ligesom vi har båret billedet af støvets menneske, vil vi også bære billedet af det himmelske menneske.

⁵⁰Nu erklærer jeg dette, kære venner, at kød og blod ikke kan arve Guds rige; ej heller arver det forgængelige det uforgængelige.

⁵¹Lyt, jeg fortæller jer en hemmelighed; vi vil ikke alle sove, men vi vil alle blive forvandlet,

⁵²På et øjeblik, i et blink af et øje, ved den sidste trompet; for trompeten vil lyde, og de døde vil blive oprejst uforgængelige, og vi vil blive forvandlet.

⁵³For dette forgængelige må blive klædt med det uforgængelige, og dette dødelige med udødelighed.

⁵⁴Men når dette forgængelige er klædt med det uforgængelige, og dette dødelige med udødelighed, så vil det ord, der er skrevet, gå i opfyldelse: “Døden er opslugt i sejr.

⁵⁵O død, hvor er din triumf? O død, hvor er din brod?”

⁵⁶For dødens brod er synd, og syndens magt er Loven;

⁵⁷Så takket være Gud, som giver os sejren gennem vores Herre Jesus Kristus.

⁵⁸Derfor, mine elskede venner, vær standhaftige, urokkelige, altid fremragende i Herrens arbejde, idet I ved, at jeres arbejde ikke er forgæves i Herren.