1 Samuelsbog 12

¹Da sagde Samuel til hele Israel: “Se, jeg har lyttet til jeres stemme i alt, hvad I sagde til mig, og har udnævnt en konge over jer.

²Nu er her kongen, der går foran jer, og jeg er gammel og gråhåret; og se, mine sønner er hos jer. Jeg har vandret foran jer fra min ungdom indtil denne dag.

³Her er jeg. Vidne imod mig for Herren og for Hans salvede: Hvis okse har jeg taget? Eller hvis æsel har jeg taget? Hvem har jeg bedraget? Hvem har jeg undertrykt? Fra hvis hånd har jeg taget en bestikkelse for at blinde mine øjne med den? Vidne imod mig, og jeg vil give det tilbage til jer.”

⁴Og de svarede: “Du har ikke gjort os uret, ej heller undertrykt os, ej heller taget noget fra nogens hånd.”

⁵Han talte til dem og sagde: “Herren og Hans salvede er vidner i dag, at I ikke har fundet noget i min besiddelse.” Og de svarede: “Han er vidne.”

⁶Da sagde Samuel til folket: “Det er Herren, der udnævnte Moses og Aron og førte jeres fædre op fra Egyptens land.

⁷Stå nu stille, så jeg kan føre sag mod jer for Herren angående alle Herrens retfærdige gerninger, som Han gjorde for jer og jeres fædre.

⁸Da Jakob gik ind i Egypten, og jeres fædre råbte til Herren, sendte Herren Moses og Aron, som førte jeres fædre ud af Egypten og lod dem bo på dette sted.

⁹Men de glemte Herren deres Gud, og derfor lod Han dem falde i hænderne på Sisera, hærføreren for Hazors hær, og i hænderne på filistrene og i hænderne på Moabs konge, og de kæmpede imod dem.

¹⁰Så råbte de til Herren og sagde: ‘Vi har syndet, fordi vi har forladt Herren og har tjent Baalerne og Astarterne; men nu befri os fra vore fjenders hånd, så vil vi tjene Dig.’

¹¹Så sendte Herren Jerubbaal og Bedan og Jefta og Samuel, og befriede jer fra jeres fjenders hånd på alle sider, og I levede i sikkerhed.

¹²Men da I så, at Nahash, ammonitternes konge, kom imod jer, sagde I til mig: ‘Nej, men en konge skal herske over os’—da Herren jeres Gud var jeres konge.

¹³Se nu derfor den konge, som I har valgt, som I har bedt om; og se, Herren har sat en konge over jer.

¹⁴Hvis I vil frygte Herren og tjene Ham, og adlyde Hans røst og ikke gøre oprør mod Herrens befaling, og hvis både I og kongen, der hersker over jer, følger Herren jeres Gud, vil det gå godt.

¹⁵Men hvis I ikke vil adlyde Herrens røst og gør oprør mod Herrens befaling, så vil Herrens hånd være imod jer og imod jeres konge.

¹⁶Stå nu stille og iagttag denne store ting, som Herren vil udføre for jeres øjne.

¹⁷Er det ikke hvedehøst i dag? Jeg vil kalde på Herren, så Han sender torden og regn. Så skal I vide og se, at jeres ondskab er stor, som I har gjort i Herrens øjne, ved at bede om en konge til jer selv.”

¹⁸Og Samuel kaldte på Herren, og Herren sendte torden og regn den dag; så hele folket holdt Herren og Samuel i stor ærefrygt.

¹⁹Og hele folket sagde til Samuel: “Bed for dine tjenere til Herren din Gud, at vi ikke dør; for vi har tilføjet alle vore synder denne ondskab, at bede om en konge til os selv.”

²⁰Da sagde Samuel til folket: “Frygt ikke. I har gjort al denne ondskab, men vend jer ikke bort fra at følge Herren, men tjen Herren af hele jeres hjerte.

²¹Og vend jer ikke bort for at følge forgæves ting, som ikke kan gavne eller befri, for de er intet.

²²For Herren vil ikke forlade Sit folk for Sit store navns skyld, fordi det har behaget Herren at gøre jer til Sit folk.

²³Hvad mig angår, ville jeg aldrig synde mod Herren ved at ophøre med at bede for jer; i stedet vil jeg vejlede jer på den gode og rette vej.

²⁴Frygt Herren og tjen Ham trofast af hele jeres hjerte; for overvej, hvilke store ting Han har gjort for jer.

²⁵Men hvis I fortsætter i ondskab, vil både I og jeres konge blive ødelagt.