2 Krønikebog 32

¹Efter disse trofaste handlinger kom Sankerib, Assyriens konge, og invaderede Juda, og belejrede de befæstede byer og havde til hensigt at bryde ind i dem for sig selv.

²Da Ezekias indså, at Sankerib var kommet og planlagde at føre krig mod Jerusalem,

³besluttede han sammen med sine officerer og sine krigere at blokere vandforsyningen fra kilderne uden for byen, og de hjalp ham.

⁴Derfor samledes en stor forsamling og blokerede alle kilderne og bækken, der flød gennem landet, og sagde, "Hvorfor skulle Assyriens konger komme og finde en overflod af vand?"

⁵Og han tog mod til sig og genopbyggede hele muren, der var blevet brudt ned, og rejste tårne på den, og byggede en anden ydre mur og styrkede Millo i Davids by, og lavede våben og skjolde i stort antal.

⁶Ezekias udnævnte militærofficerer over folket, samlede dem til sig på pladsen ved byporten og talte opmuntrende til dem og sagde,

⁷"Vær stærke og modige. Frygt ikke eller bliv modløse på grund af Assyriens konge eller på grund af hele den mængde, der er med ham; for den, der er med os, er større end den, der er med ham.

⁸Med ham er kun en mands styrke, men med os er Herren vores Gud, til at hjælpe os og kæmpe vores kampe." Og folket stolede på ordene fra Ezekias, Judas konge.

⁹Efter dette sendte Sankerib, Assyriens konge, sine tjenere til Jerusalem, mens han belejrede Lakis med alle sine styrker med sig, mod Ezekias, Judas konge, og mod hele Juda, som var i Jerusalem, og sagde,

¹⁰"Dette siger Sankerib, Assyriens konge: 'Hvad stoler I på, at I bliver i Jerusalem under belejring?

¹¹Er det ikke Ezekias, der bedrager jer til at overgive jer til at dø af sult og tørst, når han siger, "Herren vores Gud vil redde os fra Assyriens konges hånd"?

¹²Har den samme Ezekias ikke fjernet Hans høje steder og Hans altre, og sagt til Juda og Jerusalem, "I skal tilbede foran ét alter, og på det skal I brænde røgelse"?

¹³Ved I ikke, hvad jeg og mine fædre har gjort mod alle landenes folk? Var landenes guder i stand til overhovedet at redde deres land fra min hånd?

¹⁴Hvem var der blandt alle disse nationers guder, som mine fædre fuldstændig ødelagde, der kunne redde sit folk fra min hånd, at jeres Gud ville være i stand til at redde jer fra min hånd?

¹⁵Lad nu ikke Ezekias bedrage jer eller vildlede jer på denne måde, og tro ikke på ham, for ingen gud af nogen nation eller rige har været i stand til at redde sit folk fra min hånd eller fra mine fædres hånd. Hvor meget mindre vil jeres Gud redde jer fra min hånd?'"

¹⁶Hans tjenere sagde endnu mere mod Herren Gud og mod Hans tjener Ezekias.

¹⁷Han skrev også breve for at håne Herren, Israels Gud, og for at tale imod Ham og sagde, "Som landenes guder ikke har reddet deres folk fra min hånd, så vil Ezekias' Gud ikke redde sit folk fra min hånd."

¹⁸De råbte dette med høj stemme på Judas sprog til Jerusalems folk, som var på muren, for at skræmme og terrorisere dem, så de kunne erobre byen.

¹⁹De talte om Jerusalems Gud som om jordens folks guder, værket af menneskehænder.

²⁰Dog bad kong Ezekias og profeten Esajas, Amos' søn, om dette og råbte til himlen.

²¹Og Herren sendte en engel, som eliminerede hver mægtig kriger, kommandør og officer i Assyriens konges lejr. Så han vendte skamfuld tilbage til sit eget land. Og da han var kommet ind i sin guds tempel, dræbte nogle af hans egne børn ham der med sværdet.

²²Således befriede Herren Ezekias og Jerusalems indbyggere fra Sankerib, Assyriens konge, og fra alle andres hånd, og vejledte dem på alle sider.

²³Og mange bragte gaver til Herren i Jerusalem og værdifulde ting til Ezekias, Judas konge, så han blev ophøjet i alle nationernes øjne derefter.

²⁴I de dage blev Ezekias alvorligt syg; og han bad til Herren, og Herren talte til ham og gav ham et tegn.

²⁵Men Ezekias svarede ikke passende på den fordel, han modtog, fordi hans hjerte var stolt; derfor kom vrede over ham og over Juda og Jerusalem.

²⁶Ikke desto mindre ydmygede Ezekias og Jerusalems indbyggere sig, og således kom Herrens vrede ikke over dem i Ezekias' levetid.

²⁷Ezekias besad enorme rigdomme og ære; og han lavede for sig selv skatkamre til sølv, guld, ædelstene, krydderier, skjolde og alle slags værdifulde artikler,

²⁸Han byggede også lagerfaciliteter til høsten af korn, vin og olie, sammen med læskure til forskellige typer kvæg og indhegninger til flokkene.

²⁹Han lavede også byer til sig selv og erhvervede flokke og hjorde i overflod, fordi Gud havde givet ham meget stor rigdom.

³⁰Det var Ezekias, der stoppede den øvre udløb af Gihons vande og ledte dem til den vestlige side af Davids by. Og Ezekias havde succes i alt, hvad han gjorde.

³¹Selv i sagen om Babylons herskeres udsendinge, som blev sendt til ham for at forhøre sig om det vidunder, der var sket i landet, lod Gud ham alene kun for at teste ham, så Han kunne kende alt, hvad der var i hans hjerte.

³²Nu er resten af Ezekias' handlinger og hans hengivenhedsgerninger, se, de er nedskrevet i synet af profeten Esajas, Amos' søn, i Judas og Israels kongers bog.

³³Så lagde Ezekias sig til hvile hos sine fædre, og de begravede ham i den øverste del af Davids sønners grave; og hele Juda og Jerusalems indbyggere ærede ham ved hans død. Og hans søn Manasse blev konge i hans sted.