2 Kongebog 22

¹Josias var otte år gammel, da han begyndte at regere, og han regerede i enogtredive år i Jerusalem. Hans moders navn var Jedida, datter af Adaja fra Bozkath.

²Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, og vandrede i hele sin fader Davids vej, og veg ikke til højre eller til venstre.

³I det attende år af kong Josias' regering sendte kongen Shafan, Azaljas søn, Meshullams søn, skriveren, til Herrens hus og sagde,

⁴"Gå op til Hilkija, ypperstepræsten, så han kan tælle de penge, der er bragt ind i Herrens hus, som dørvogterne har indsamlet fra folket.

⁵Og lad dem give det til håndværkerne, der har opsyn med Herrens hus, og lad dem give det til håndværkerne, der er i Herrens hus for at reparere skaderne på huset,

⁶til håndværkerne og bygningsarbejderne og murerne, og til at købe tømmer og tilhugget sten til at reparere huset.

⁷Dog skal der ikke gøres regnskab med dem for de penge, der er givet dem, fordi de handler trofast."

⁸Hilkija, ypperstepræsten, meddelte Shafan, skriveren, "Jeg har fundet Lovbogen i Herrens hus." Og Hilkija gav bogen til Shafan, som læste den.

⁹Og Shafan, skriveren, kom til kongen og bragte ord tilbage til kongen og sagde, "Dine tjenere har tømt de penge, der blev fundet i huset, og har givet dem til håndværkerne, der har opsyn med Herrens hus."

¹⁰Desuden meddelte Shafan, skriveren, kongen og sagde, "Hilkija, præsten, har givet mig en bog." Og Shafan læste den for kongen.

¹¹Da kongen hørte ordene i Lovbogen, flængede han sine klæder.

¹²Så befalede kongen Hilkija, præsten, Ahikam, Shafans søn, Akbor, Mikas søn, Shafan, skriveren, og Asaja, kongens tjener, og sagde,

¹³"Gå og spørg Herren for mig, og for folket, og for hele Juda angående ordene i denne bog, der er fundet— for stor er Herrens vrede, der brænder mod os, fordi vores fædre ikke lyttede til ordene i denne bog, for at gøre i overensstemmelse med alt, hvad der er skrevet om os."

¹⁴Så gik Hilkija, præsten, Ahikam, Akbor, Shafan og Asaja til profetinden Hulda, hustru til Shallum, Tikvas søn, Harhas' søn, garderobevogteren (nu boede hun i Jerusalem i den anden bydel), og de talte til hende.

¹⁵Og hun sagde til dem, "Dette siger Herren, Israels Gud: 'Sig til den mand, der sendte jer til mig,

¹⁶"Dette siger Herren: Se, jeg bringer ulykke over dette sted og dets indbyggere, alle ordene i den bog, som Judas konge har læst.

¹⁷Fordi de har forladt mig og har brændt røgelse for andre guder, for at vække min vrede med alt deres hænders værk, derfor brænder min vrede mod dette sted, og den skal ikke slukkes."'

¹⁸Til Judas konge, som sendte jer for at spørge Herren, skal I sige til ham: "Dette siger Herren, Israels Gud: Angående de ord, du har hørt—

¹⁹fordi dit hjerte var blødt, og du ydmygede dig for Herren da du hørte, hvad jeg talte mod dette sted og dets indbyggere, at de skulle blive et skræmmebillede og en forbandelse, og du har flænget dine klæder og grædt for mig, har jeg virkelig hørt dig," erklærer Herren.

²⁰"Derfor, se, jeg vil samle dig til dine fædre, og du vil blive samlet til din grav i fred, og dine øjne skal ikke se al den ulykke, som jeg bringer over dette sted."'" Så bragte de ord tilbage til kongen.