2 Kongebog 23

¹Kongen sendte bud, og de samlede alle Judas og Jerusalems ældste hos ham.

²Og kongen gik op til Herrens hus, og alle Judas mænd og alle Jerusalems indbyggere med ham, sammen med præsterne, profeterne og hele folket, fra den mindste til den største; og han læste i deres påhør alle ordene i Pagtsbogen, som var blevet fundet i Herrens hus.

³Så stod kongen ved søjlen og indgik en pagt for Herrens ansigt, om at vandre efter Herren og holde hans bud, hans vidnesbyrd og hans love af hele sit hjerte og hele sin sjæl, for at opfylde ordene i denne pagt, som var skrevet i denne bog. Og hele folket bekræftede pagten.

⁴Så befalede kongen ypperstepræsten Hilkija, og præsterne af den anden orden, og dørvogterne, at bringe alle redskaberne, der var lavet til Ba'al, til Ashera og til hele himmelens hær ud af Herrens tempel; og han brændte dem uden for Jerusalem på markerne ved Kidron, og bar deres aske til Betel.

⁵Han fjernede også de afgudspræster, som Judas konger havde udnævnt til at brænde røgelse på højene i Judas byer og i områderne omkring Jerusalem, også dem, der brændte røgelse til Ba'al, til solen, månen, stjernebillederne og til hele himmelens hær.

⁶Han bragte Ashera ud fra Herrens hus til uden for Jerusalem, til Kidron-bækken, og brændte den ved Kidron-bækken, og malede den til støv, og kastede dens støv på de almindelige menneskers grave.

⁷Han rev også husene ned, hvor de mandlige kultprostituerede boede, som var i Herrens hus, hvor kvinderne vævede forhæng til Ashera.

⁸Så bragte han alle præsterne fra Judas byer, og vanhelligede de høje, hvor præsterne havde brændt røgelse, fra Geba til Beersheba. Og han rev de høje ved portene ned, som var ved indgangen til Josvas, byens guvernørs, port, som var på ens venstre side ved byporten.

⁹Dog gik præsterne fra de høje ikke op til Herrens alter i Jerusalem, men de spiste usyret brød blandt deres brødre.

¹⁰Han vanhelligede også Tofet, som lå i Hinnoms søns dal, for at forhindre nogen i at lade sin søn eller datter gå gennem ilden for Molek.

¹¹Og han fjernede hestene, som Judas konger havde givet til solen, ved indgangen til Herrens hus, ved kammeret til hofmanden Natan-Melek, som var i tilbygningen; og han brændte solens vogne med ild.

¹²Altrene, som var på taget, på Akaz' øvre kammer, som Judas konger havde lavet, og altrene, som Manasse havde lavet i de to forgårde i Herrens hus, rev kongen ned; og han knuste dem der og kastede deres støv i Kidron-bækken.

¹³De høje, som var foran Jerusalem, som var til højre for ødelæggelsesbjerget, som Israels konge Salomo havde bygget til Astarte, sidoniernes vederstyggelighed, til Kemosh, Moabs vederstyggelighed, og til Milkom, Ammonitternes vederstyggelighed, vanhelligede kongen.

¹⁴Han knuste også mindestenene, huggede Ashera-pælene ned, og fyldte deres steder med menneskeknogler.

¹⁵Desuden, det alter, som var i Betel og den høje, som Jeroboam, Nebats søn, der forledte Israel til synd, havde lavet, selv det alter og den høje rev han ned. Så ødelagde han dets sten, malede dem til støv og brændte Ashera.

¹⁶Da Josias vendte sig, så han gravene, der var på bjerget, og han sendte mænd og tog knoglerne fra gravene og brændte dem på alteret og vanhelligede det, i overensstemmelse med Herrens ord, som Guds mand havde forkyndt, som havde forkyndt disse ting.

¹⁷Så sagde han, "Hvad er dette monument, jeg ser?" Og mændene fra byen fortalte ham, "Det er graven for Guds mand, som kom fra Juda, og forkyndte disse ting, som du har gjort mod alteret i Betel."

¹⁸Og han sagde, "Lad det være, ingen må forstyrre hans knogler." Så lod de hans knogler være uforstyrrede, sammen med profetens knogler, som kom fra Samaria.

¹⁹Så fjernede Josias også alle helligdommene på de høje, som var i Samarias byer, som Israels konger havde lavet for at vække Herrens vrede; og han gjorde ved dem, som han havde gjort i Betel.

²⁰Og han slagtede på altrene alle præsterne fra de høje, som var der, og brændte menneskeknogler på dem; så vendte han tilbage til Jerusalem.

²¹Kongen befalede hele folket og sagde, "Fejr påsken for Herren jeres Gud, som det er skrevet i denne Pagtsbog."

²²For en sådan påske var ikke blevet fejret siden dommernes dage, som dømte Israel, heller ikke i alle Israels kongers og Judas kongers dage.

²³Men i det attende år af kong Josias, blev denne påske holdt for Herren i Jerusalem.

²⁴Desuden fjernede Josias medierne, åndemanerne, husguderne, afguderne, og alle de vederstyggeligheder, der blev set i Judas land og i Jerusalem, for at han kunne bekræfte ordene i Loven, som var skrevet i den bog, som præsten Hilkija fandt i Herrens hus.

²⁵Før ham var der ingen konge som ham, der vendte sig til Herren af hele sit hjerte og hele sin sjæl og hele sin styrke, i overensstemmelse med hele Mose lov; og der opstod ingen som ham efter ham.

²⁶Dog vendte Herren sig ikke bort fra sin store vrede, med hvilken hans vrede brændte mod Juda, på grund af alle de provokationer, som Manasse havde provokeret ham med.

²⁷Og Herren sagde, "Jeg vil også fjerne Juda fra mit åsyn, som jeg har fjernet Israel. Og jeg vil forkaste Jerusalem, denne by, som jeg har valgt, og templet, som jeg sagde, 'Mit navn skal være der.'"

²⁸Hvad angår resten af Josias' gerninger og alt, hvad han gjorde, er de ikke skrevet i Judas kongers Krønikebog?

²⁹I hans dage drog Farao Neko, Egyptens konge, op til Assyriens konge ved Eufratfloden. Og kong Josias gik for at møde ham, men da Farao Neko så ham, dræbte han ham ved Megiddo.

³⁰Hans tjenere bar hans lig i en vogn fra Megiddo, og bragte ham til Jerusalem, og begravede ham i hans egen grav. Så tog landets folk Josias' søn Joahaz, salvede ham og gjorde ham til konge i hans fars sted.

³¹Joahaz var treogtyve år gammel, da han blev konge, og han regerede i tre måneder i Jerusalem. Hans mors navn var Hamutal, Jeremias datter fra Libna.

³²Han gjorde ondt i Herrens øjne, i overensstemmelse med alt, hvad hans fædre havde gjort.

³³Og Farao Neko fængslede ham i Ribla i Hamats land, og forhindrede ham i at regere i Jerusalem; og han pålagde landet en bøde på hundrede talenter sølv og en talent guld.

³⁴Så gjorde Farao Neko Josias' søn Eljakim til konge i hans far Josias' sted, og ændrede hans navn til Jojakim. Men han tog Joahaz og bragte ham til Egypten, og han døde der.

³⁵Så gav Jojakim sølvet og guldet til Farao, men han beskattede landet for at give pengene efter Faraos befaling. Han opkrævede sølvet og guldet fra landets folk, hver efter hans vurdering, for at give det til Farao Neko.

³⁶Jojakim var femogtyve år gammel, da han blev konge, og han regerede i elleve år i Jerusalem. Hans mors navn var Zebida, Pedajas datter fra Ruma.

³⁷Han gjorde ondt i Herrens øjne, i overensstemmelse med alt, hvad hans fædre havde gjort.