2 Samuelsbog 21

¹Nu var der hungersnød i Davids dage i tre år, år efter år; og David spurgte Herren. Herren sagde: "Det er på grund af Saul og hans blodige hus, fordi han dræbte gibeonitterne."

²Så kaldte kongen gibeonitterne og talte til dem. (Nu var gibeonitterne ikke af Israels sønner, men af resterne af amoritterne, og Israels sønner havde svoret dem; men Saul havde søgt at slå dem ned i sin iver for Israels og Judas sønner.)

³Så sagde David til gibeonitterne: "Hvad skal jeg gøre for jer, og hvordan skal jeg gøre bod, så I kan velsigne Herrens arv?"

⁴Gibeonitterne sagde til ham: "Vi har intet krav på sølv eller guld hos Saul eller hans hus, og det er ikke for os at dræbe nogen mand i Israel." Så sagde han: "Jeg vil gøre for jer, hvad I siger."

⁵Så sagde de til kongen: "Den mand, der fortærede os og planlagde at ødelægge os, så vi ikke skulle have nogen plads i hele Israels område—

⁶Lad syv mænd af hans sønner blive overgivet til os, og vi vil hænge dem for Herren i Gibeah af Saul, Herrens udvalgte." Og kongen sagde: "Jeg vil give dem."

⁷Men kongen skånede Mefiboshet, søn af Jonathan, søn af Saul, på grund af Herrens ed, som var imellem dem, imellem David og Jonathan, søn af Saul.

⁸Så tog kongen de to sønner af Rizpa, datter af Aja, som hun fødte Saul—Armoni og Mefiboshet— og de fem sønner af Merab, datter af Saul, som hun fødte Adriel, søn af Barzillai, meholathitten.

⁹Så overgav han dem til gibeonitterne, og de hængte dem på bjerget for Herren. Så de syv faldt sammen, og de blev dræbt i de første dage af høsten, i begyndelsen af bygghøsten.

¹⁰Så tog Rizpa, datter af Aja, sækklæde og bredte det ud for sig på klippen, fra begyndelsen af høsten, indtil det regnede på dem fra himlen; og hun tillod ikke himlens fugle at hvile på dem om dagen, eller de vilde dyr om natten.

¹¹Da David hørte om Rizpas, datter af Aja, Sauls medhustrus handlinger,

¹²gik David og tog knoglerne af Saul og knoglerne af Jonathan, hans søn, fra mændene i Jabesh-gilead, som havde stjålet dem fra torvet i Beth-shan, hvor filistrene havde hængt dem, på den dag filistrene dræbte Saul i Gilboa.

¹³Han hentede knoglerne af Saul og Jonathan, hans søn, derfra, og de samlede resterne af dem, der var blevet henrettet.

¹⁴Og de begravede knoglerne af Saul og Jonathan, hans søn, i Benjamins land i Zela, i Kisj, hans fars grav. Så gjorde de alt, hvad kongen befalede. Og derefter svarede Gud på bønnen for landet.

¹⁵Nu gjorde filistrene igen krig mod Israel, og David gik ned med sine tjenere og kæmpede mod filistrene, og David blev træt.

¹⁶Da Ishbi-benob, som var blandt kæmpens efterkommere, hvis spyd vejede tre hundrede sekel bronze, og som var omgjordet med et nyt sværd, havde til hensigt at dræbe David.

¹⁷Men Abishaj, søn af Zeruja, kom ham til hjælp og slog filisteren og dræbte ham. Så svor Davids mænd til ham og sagde: "Du skal ikke gå ud med os til kamp igen, så du ikke slukker Israels lampe."

¹⁸Nu skete det efter dette, at der igen var krig med filistrene ved Gob. Da slog Sibbekaj, hushatitten, Saf, som var blandt kæmpens efterkommere.

¹⁹Og endnu en gang var der konflikt med filistrene ved Gob, og Elhanan, søn af Jaare-oregim, betlehemitten, slog Goliat, gittitten, hvis spydskaft var som en vævers bjælke.

²⁰Der var igen krig ved Gat, og der var en mand af stor statur, som havde seks fingre på hver hånd og seks tæer på hver fod, fireogtyve i alt; og han var også efterkommer af kæmperne.

²¹Da han udfordrede Israel, besejrede Jonathan, søn af Shimei, Davids bror, ham.

²²Disse fire blev født til kæmpen i Gat, og de blev overvundet af David og hans tjenere.