2 Samuelsbog 5

¹Da samledes alle Israels stammer hos David i Hebron og sagde: "Se, vi er af dit eget kød og blod.

²Tidligere, da Saul var konge over os, var det dig, der førte Israel ud og bragte dem ind. Og Herren sagde til dig: 'Du skal vogte mit folk Israel, og du skal være hersker over Israel.'"

³Så kom alle Israels ældste til kongen i Hebron, og kong David sluttede en pagt med dem der for Herrens ansigt; og de salvede David til konge over Israel.

⁴David var tredive år gammel, da han begyndte at regere, og han regerede i fyrre år.

⁵Han regerede i Hebron over Juda i syv år og seks måneder, og i Jerusalem regerede han i treogtredive år over hele Israel og Juda.

⁶Nu gik kongen og hans mænd til Jerusalem mod jebusitterne, landets indbyggere. Og de sagde til David: "Du skal ikke komme herind, men de blinde og de halte vil vende dig bort," idet de tænkte: "David kan ikke komme herind."

⁷Dog, David erobrede Zions fæstning, som er kendt som Davids by.

⁸Og David sagde den dag: "Hvem der angriber jebusitterne, må slå igennem vandtunnelen for at nå de halte og de blinde, som Davids sjæl foragter." Derfor siger de: "De blinde og de halte skal ikke komme ind i huset."

⁹Så boede David i fæstningen og kaldte den Davids by. Og han byggede rundt omkring fra Millo og indad.

¹⁰Og David blev større og større, for Herren, hærskarernes Gud, var med ham.

¹¹Hiram, kongen af Tyrus, sendte budbringere til David med cedertræer, sammen med tømrere og stenhuggere; og de byggede et hus til David.

¹²Og David indså, at Herren havde stadfæstet ham som konge over Israel, og at Han havde ophøjet hans kongerige for sit folk Israels skyld.

¹³I mellemtiden tog David flere medhustruer og hustruer fra Jerusalem, efter at han kom fra Hebron, og flere sønner og døtre blev født til ham.

¹⁴De børn, der blev født til ham i Jerusalem, var: Shammua, Shobab, Nathan, Salomo,

¹⁵Ibhar, og Elishua, Nepheg, og Jafia,

¹⁶og Elishama, Eliada, og Elifelet.

¹⁷Da filistrene hørte, at David var blevet salvet til konge over Israel, gik alle filistrene op for at søge efter David. Og David hørte om det og gik ned til fæstningen.

¹⁸Filistrene rykkede frem og spredte sig i Refaim-dalen.

¹⁹Så spurgte David Herren og sagde: "Skal jeg gå op mod filistrene? Vil du give dem i min hånd?" Og Herren svarede David: "Gå op, for jeg vil visselig give filistrene i din hånd."

²⁰Så gik David til Ba'al-Perazim og besejrede dem der; og han erklærede: "Herren har brudt igennem mine fjender foran mig som et gennembrud af vand." Derfor kaldte han det sted Ba'al-Perazim.

²¹Filistrene efterlod deres afguder der, så David og hans mænd tog dem bort.

²²Filistrene kom op igen og spredte sig i Refaim-dalen.

²³Så spurgte David Herren, og Han sagde: "Du skal ikke gå direkte op; gå rundt bag dem og kom imod dem foran balsamtræerne.

²⁴Og det skal ske, når du hører lyden af march i toppen af balsamtræerne, så skal du handle hurtigt, for Herren vil være gået ud foran dig for at slå filistrenes hær."

²⁵Så gjorde David det, præcis som Herren havde befalet ham, og han slog og besejrede filistrene fra Geba til Gezer.