2 Samuelsbog 4

¹Da Ishbosheth, Sauls søn, hørte, at Abner var død i Hebron, mistede han modet, og hele Israel blev urolig.

²Og Sauls søn havde to mænd, som var ledere af røverbander; den ene hed Baanah, og den anden hed Rekab, sønner af Rimmon fra Beerot, af Benjamins slægt (for Beerot regnes også som en del af Benjamin,

³og Beerotitterne flygtede til Gittajim og har boet der som fremmede indtil denne dag).

⁴Nu havde Jonathan, Sauls søn, en søn, som var lam i begge fødder. Han var fem år gammel, da nyheden om Saul og Jonathan kom fra Jizreel, og hans amme tog ham op og flygtede. Men det skete, at i hendes hast for at flygte, faldt han og blev lam. Og hans navn var Mefiboshet.

⁵Så gik Rimmon fra Beerots sønner, Rekab og Baanah, og kom til Ishbosheths hus i dagens hede, mens han lå på sin seng ved middagstid.

⁶Og de gik ind i huset, som om de ville hente hvede, og de stak ham i maven; og Rekab og hans bror Baanah flygtede.

⁷Da de kom ind i huset, mens han lå på sin seng i sit soveværelse, stak de ham og dræbte ham og huggede hovedet af ham. Og de tog hans hoved og rejste gennem Arabah hele natten.

⁸Så bragte de Ishbosheths hoved til David i Hebron, og sagde til kongen, “Se, Ishbosheths hoved, Sauls søn, din fjende, som søgte dit liv; Herren har i dag givet min herre kongen hævn over Saul og hans efterkommere.”

⁹Men David svarede Rekab og Baanah, hans bror, Rimmon fra Beerots sønner, og sagde til dem, “Så sandt Herren lever, som har forløst mit liv fra al nød,

¹⁰da en fortalte mig og sagde, ‘Se, Saul er død,’ i den tro, at han bragte gode nyheder, greb jeg ham og dræbte ham i Ziklag—det var den belønning, jeg gav ham for hans nyheder.

¹¹Hvor meget mere, når onde mænd har dræbt en retfærdig mand i hans eget hus på hans seng, skal jeg nu ikke kræve hans blod af jeres hænder og udrydde jer fra jorden?”

¹²Så på Davids befaling henrettede de unge mænd dem og huggede deres hænder og fødder af, og udstillede dem ved dammen i Hebron. Dog tog de Ishbosheths hoved og lagde det til hvile i Abners grav i Hebron.